Nyhed

Michael Winterbottom i spil til Beatles-film

Den kommende Liam Gallagher-producerede film bliver sandsynligvis instrueret af manden bag "24 Hour Party People"

Sidste år blev det annonceret, at Beady Eye- og tidligere Oasis-frontmand Liam Gallagher sammen med partneren Andrew Eaton vil producere en film om Beatles og deres pladeselskab Apple Records baseret på Richard DiLellos bog "The Longest Cocktail Party".

Siden er den kendte instruktør Michael Winterbotten ("Butterfly Kiss", "24 Hour Party People", "The Road To Guantanamo") stødt til som producer, og nu udtaler Andrew Eaton til bloggen The Playlist, at de planlægger, at Winterbottom skal instruere filmen. Winterbottom er imidlertid en travl mand, og det er ifølge Andrew Eaton ikke noget, der passer den rastløse Liam Gallagher.

"Liam er god at arbejde med, fordi han vil have, at alt skal ske imorgen. Fordi han ikke er fra film-industrien, siger han grundlæggende, 'hvorfor kan vi ikke gøre det lige nu? Det er meget inspirerende," siger Michael Winterbottom til The Playlist.


Ud over nyheden om producernes planer med Michael Winterbottom, er det også kommet frem, at manuskriptforfatteren Jesse Armstrong ("Four Lions", "In The Loop", "Fresh Meat") skal forfatte manuskriptet.

"The Longest Cocktail Party" handler om den tubulente tid med The Beatles' pladeselskab Apple Records, og titlen hentyder til de mange fester, selskabet havde for vane at holde.

Filmen kommer til at handle om Beatles på en helt ny måde. Liam Gallagher sagde i et interview til Xan Brooks fra The Guardian på Cannes Festival, at der hverken ville blive castet en John, Paul, George eller en Ringo til filmen.


Se hele interviewet her, hvor man i øvrigt får et godt indtryk af Liams rastløshed:

ANNONCE