Vi har mødt den dansk/islandske gruppe, der er aktuelle med debutalbummet "Halfway To The Moon"
– Lige umiddelbart har det betydet en helvedes masse penge i flybilletter, fortæller produceren Brynjar Bjarnfoss smilende om udfordringen ved at være del af den dansk/islandske gruppe Kúra. Trioen mødes med GAFFA på Café Kalaset i København, tæt på kulturhuset, hvor de har øvet op til deres første danske turné, der ender med et besøg på Dyrskuepladsen i Roskilde.
Virkningen af, at han for et par år siden inviterede sin kusine Fanney Ösk Dorisdottir til at være med i det elektroniske projekt, er ikke til at tage fejl af. Den rene sangstemme fra det islandske naturbarn blev kombineret med mørke basgange og kantede trip-hop-trommer og gav med ep'en Multicolors et nyt bud på, hvordan nordisk electronica kunne lyde.
– Jeg tænker ikke rigtig sådan, at hvis jeg hører en god sang, så vil jeg lave noget lignende. Jeg kommer bare på noget, når jeg er ved det, og det er mest bare fra mig. Jeg hører meget jazz og lignende ting, men jeg har ikke nogen specifik inspiration, som jeg drager fra. Det sjove er, at jeg har faktisk ikke lyttet særlig meget til f.eks. Björk, og musikken i Kúra er også ret langt fra, hvad jeg lytter til. Men jeg bruger stadig min stemme på den helt samme måde, og det passer bare meget godt sammen, smiler den billedskønne sangerinde, der netop er flyttet til København.
Duoen Kúra, hvis navn betyder "kærtegn" på islandsk, besluttede sig efterfølgende for at invitere guitaristen Rasmus Liebst ind som tredjemand, der har bragt sine rockede inspirationer ind i bandets univers.
– Med Multicolor-ep'en vidste vi ingenting om, hvad Kúra skulle blive til. Man bliver ofte låst fast i det der "fætter/kusine"-image, så vi blev enige om at spørge ham, fortæller Bjarnfoss om trioens tilblivelse. Rasmus Liebst kendte produceren fra det elektroniske miljø og var straks med på ideen.
– Jeg var lige blevet student, så jeg havde masser af tid og ville gerne ud og lave musik. Så sad vi otte timer om dagen en lang sommer i en meget kold kælder med en enkelt computer, lidt gear og en guitar. Nogle gange kom Brynjars værelseskammerat ned og skulle vaske tøj, og vaskemaskinen stod nede i kælderen, så vi skulle lige skrue lidt ekstra op eller trykke pause, hvis vi var ved at indspille, fortæller Liebst om arbejdet i de kummerlige forhold.
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.