Mike Sheridan er tilbage. GAFFA har fået en snak med den unge musik-alkymist.
Der er efterhånden gået tre et halvt år, siden Mike Sheridan udsendte sit roste debutudspil I Syv Sind i en alder af kun 16. Efter den megen opmærksomhed, der fulgte i kølvandet på albummet, var den unge musiker i …ja, syv sind i forhold til, hvad han skulle give sig til. Tiden er siden gået med at "leve lidt i stedet for at sidde og lave musik. Jeg har været ude for at finde ud af, hvad der gemmer sig derude", fortæller Sheridan, der blandt andet har brugt meget tid på at rejse. Dog har musikken ikke helt været lagt på hylden, for med sig har han altid haft op til tre harddisk-optagere, som han har brugt til at indsamle lyd diverse steder fra. For eksempel lyden af rør, amerikansk gadestøj eller lyden af en tamburin, der bliver vendt og drejet. Lyd, der siden hen er blevet bearbejdet og manipuleret, og som nu optræder på hans nyeste udspil, der har fået titlen Ved Første Øjekast og udkommer 16. april:
– Der ligger en masse "field recordings" fra forskellige steder i verden gemt på pladen, og de otte numre, albummet består af, er i øvrigt de eneste otte numre, jeg har lavet siden den sidste plade. Der ligger ikke en masse andre, der ikke er kommet med. Det her er simpelthen resultatet af de sidste tre et halvt år. Det tog noget tid at slippe den første plade og finde ud af, hvor jeg skulle gå videre derfra, og jeg har faktisk ikke rigtig hørt den, siden jeg lavede den. Kun i bidder, i forbindelse med at lave noget live. Så den første tid gik meget med at skrive idéer ned i små formler, og det har så udviklet sig.
Uden for computeren
Til forskel fra I Syv Sind, der primært er skabt på computeren, tager Ved Første Øjekast i højere grad udgangspunkt i en række eksterne optagelser:
– Den nye plade er primært lavet uden for computeren. Lydene – om det så er instrumenter, som jeg selv eller andre har indspillet eller diverse optagelser fra forskellige steder – er alle sammen hentet i den "rigtige" verden, og computeren har så mere været en måde at samle dem på og holde styr på det store arkiv af lyde, jeg har indsamlet. Hen ad vejen har jeg plantet idéer i mit eget hoved, og dem har jeg så udført løbende, og den måde lydene er blevet sat sammen på har for mig næsten taget form af både et dokumentarprojekt, et biografisk projekt og et fiktivt projekt i en skøn blanding, og jeg kan mærke, at det er det helt rette tidspunkt at lægge det fra mig på.
Ud over diverse lydoptagelser er der også en række analoge instrumenter på pladen. Blandt andet orgel, xylofon, strygere og trompet, men der er også mere kuriøse instrumenter, som du blandt andet kan læse om andetsteds i artiklen. Selv har Sheridan også indspillet blandt andet bas og guitar til albummet, hvis numre er bygget op i forskellige passager:
– Alle numrene er bygget op i passager – i lydblokke, og jeg har arbejdet meget med at tillægge hver enkelt lyd en værdi og en historie, og når hvert enkelt nummer indeholder 5.000 til 10.000 forskellige optagelser og bidder, bliver det ret meget. Pladen er struktureret lidt som et skuespil eller en opera. Det var en god måde for mig at strukturere det hele på, og jeg har i det hele taget skelet meget til klassisk musik, "field recordings" og gamle synthesizer-traditioner. Jeg har kigget meget ud for at få styr på mit puslespil, og nogle steder har det simpelthen lagt sig selv. Men ellers har jeg brugt lang tid på at orkestrere, hvor de forskellige elementer skulle ligge for at blive til noget sammen. Det er en tematisering og en sammenkædning af en stribe begivenheder og forskellige mennesker, som jeg har tillagt værdi.
Læs et længere interview i GAFFA artikelsektion
