Nyhed

Perez Hilton vil på ferie med Alphabeat

Celeb-bloggeren vil på ferie med den danske gruppe, efter at have set musikvideoen til singlen ”Vacation”

Den amerikanske sladder- og celeb-blogger Perez Hilton vil rigtig gerne med på ferie med Alphabeat, efter at have set musikvideoen til den danske popgruppes musikvideo til den nyeste single "Vacation".

"Vi er så klar til at flyve af sted til et solkyssset, tropisk ø sammen med den danske duo Alphabeat", indleder Perez Hilton sin ros af det danske popband på sin blog, der er et af de mest besøgte inden for underholdningsindustrien i USA. Hilton oploadede musikvideoen til "Vacation" i weekenden og fortsatte: "Vores indie-pop-tomrum er for nylig blevet fyldt med Alphabeats nye bobbin' nummer "Vacation", og nu er vi så glade for at kunne bringe jer det strålende visuelle modstykke. Ryst de skuldre og twist på gulvet".

Hilton kan ikke få nok af danskerne, og kort efter oploadingen af musikvideoen kontaktede han Alphabeat for at bede om tilladelse til at udgive sangen sammen med hits fra Katy Perry, Gotye, Calvin Harris, Ladyhawke og mange andre på en kompilations-cd, som udkommer i juni i USA. Et tilbud som det danske band takkede ja til.


Alphabeat har allerede opnået stor udlandsinteresse og er det eneste danske band siden Aqua, der har ligget i top ti på den engelske albumliste. Mens selvom Perez Hilton og USA nu er ved at få øjnene op for det danske band, så fokuserer de for tiden på deres hjemland, Danmark. Stine Bramsen, Anders SG og resten af bandet er for tiden ved at forberede sig til deres forstående forårsturné, som blandt andet lægger vejen forbi Plænen i Tivoli den 4. maj og Spot Festivalen i Aarhus dagen efter. Derudover venter også en lang række Grønne koncerter og en tur med DFDS-færgen fra København til Oslo den 21. april, noget du kan læse mere om her.

Se musikvideoen til "Vacation" af Alphabeat, som fik Perez Hilton til at ville på ferie med det danske popband her:

 


ANNONCE