Causa Sui: Vi er positivt utrendy

Causa Sui har i flere år huseret i udkanten af den danske rockscene med deres helt egen unikke blanding af stonerrock, kraut og jazz. I 2011 grundlagde Causa Sui deres eget selskab El Paraiso Records, og for nylig blev gruppen føjet til årets Roskilde Festival-program sammen med åndsfællerne i den københavnske impro-trio Papir, der også udkommer på El Paraiso Records. GAFFA mødte guitarist og producer Jonas Munk på en café i hjembyen Odense i begyndelsen af februar, mens årets første sne faldt udenfor.

I har fået en hel del opmærksomhed i udlandet, blandt andet fra engelske musikmagasiner som Mojo og Uncut. Er I større i udlandet end herhjemme?

– Ja, sådan har det nok været indtil nu. Det er i udlandet vi sælger mest, men på det seneste er vi også begyndt at få mere opmærksomhed herhjemme. I København er der også ved at være en vis fanskare, men det er stadig meget niche-agtigt, hvilket jo selvfølgelig også ligger i musikken. Vores første Causa Sui-album fik ikke megen opmærksom herhjemme, men blev til gengæld omtalt af David Fricke (fra magasinet Rolling Stone, red.) samt i Mojo og Uncut. Ryan Schreiber (grundlægger af Pitchfork Media, red.) så os på Spot og talte varmt om os. Julian Cope har også skrevet om os.

– Jeg vil ikke sige, at vi er blevet decideret overset herhjemme, men det har selvfølgelig været lidt mærkeligt at blive til inviteret til store europæiske festivaler hver sommer, mens det herhjemme har været Kildemose Festival i Ørbæk foran 30 hippier! Så ja, det var på tide med Roskilde, kan man sige. Det er i øvrigt enormt fedt, at de har givet os en label-aften med El Paraiso, hvor vi kan styre det hele selv. Det er os, Papir og så El Paraiso Ensemble, som bliver en unik konstellation sammensat specielt til lejligheden, hvilket er helt i selskabets ånd.

Kan det have betydet noget for den forsinkede anerkendelse, at I hele vejen igennem har haft base i Odense i stedet for København?

– Vi har altid ligesom haft vores egen verden her i stedet for at dyrke scenen i København. Vi har efterhånden en del kontakter i København, men førhen havde vi mest vores kontakter i udlandet, f.eks. miljøet omkring Morr Music, New Yorker-kollektivet Icebreaker International, Ulrich Schnauss, Michigan-bandet Auburn Lull og det californiske selskab Darla, som jeg alle sammen har arbejdet sammen i Manaul-regi. Hertil kommer Tortoise-folkene, Ron Schneiderman og miljøet omkring det tyske band Colour Haze, som vi har arbejdet sammen i Causa Sui-regi.

– Vi har altid selv prioriteret udlandet højere end den danske scene, så vores netværk har været meget spredt ud over verden, i stedet for at være samlet i København. Det har nok også haft at gøre at der ikke har været noget label i København, som vi har kunnet identificere os ret meget med. Desuden er vores musik nok en smule provinsiel, i den forstand at den ikke er en del af tidsånden, ligesom f.eks. miljøet omkring Escho, som måske er den nærmeste pendant til os i Danmark.

– Vi er med andre ord utrendy, men det ser jeg nu mere som noget positivt, idet det giver musikken en oprigtighed, som mange værdsætter. Folk fortæller mig tit, at der er noget forfriskende over Causa Sui, fordi det hverken forsøger at lyde specielt nyt og samtidig heller ikke er retro på den der stiliserede måde, hvor musikken – og ikke mindst musikernes looks – udelukkende imiterer fortidens helte frem for at skabe noget nyt. Samtidig er vi dog ikke mere Odense-drenge end at vi holder vores koncerter med El Paraiso i København. Som sagt har vi også mere netværk herhjemme nu end vi havde før, og der er en spændende scene med syrerock og forskellige afarter af folk i København lige pt. – især med de navne, der spiller til Festival Of Endless Gratitude. Så man kan sige, at vi er begyndt at åbne mere op for omverdenen, men omverdenen er også begyndt at åbne mere op for os.

Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion