Nyhed

Mumford & Sons til Northside Festival

To nye navne er offentliggjort. Også The Asteroids Galaxy Tour er på plakaten.

Northside Festival har i dag tilføjet to nye navne til deres program. Det britiske Mumford and Sons har med deres debutplade "Sigh No More" fra 2009 høstet flotte anmeldelser og er et de bands, der tegner indiefolkscenens ansigt. Albummet vandt også en Brit Award for årets album, og bandet har desuden været nomineret til flere Grammy'er. Bandet har arbejdet på et nyt album i store dele af 2011, der først var sat til udgivelse i slutningen af 2011, men som formodentlig kommer i år. Det er kun anden gang gruppen er i Danmark.

Ud over Mumford and Sons annoncerer Northside Festival også The Asteroids Galaxy Tour. Den danske duo har klaret sig fremragende siden deres debutalbum "Fruit" udkom i 2009. De har særligt vakt opmærksomhed i udlandet, hvor sangene "Around the Bend" og "The Golden Age" er blevet brugt i serier og film. Gruppen udgiver deres andet album "Out of Frequency" den 27. februar, men er allerede nu aktuelle med den nye single "Heart Attack", der var "P3's ugens uundgåelige" i sidste uge

Mumford and Sons - Little Lion Man


 

The Asteroids Galaxy Tour - "Heart Attack"


ANNONCE