Nyhed

Tyga indtager Pumpehuset

Oplev den amerikanske rapper Tyga, når han gæster Danmark den 30. maj

Den amerikanske rapper Tyga gæster Danmark, nærmere Pumpehuset i København, den 30. maj, hvor han vil optræde med materiale fra sit andet album "Careless World: Rise Of the Last King", som udkom den 21. februar.

Michael Ray Nguyen-Stevenson er bedre kendt under scenenavnet og akronymet Tyga, som står for Thank You God Always. Tyga voksede op i Comptons ghettomiljø i Los Angeles, hvor hiphop-legender som Dr. Dre og Ice Cube stammer fra. Han begyndte sin karriere med små, lokale shows samt ved at lave mixtapes. Tingene begyndte for alvor at komme i gang, da han ved hjælp af sin fætter Travie McCoy fra Gym Class Heroes udgav debutsinglen "Coconut Juice". Det førte til en pladekontrakt med Bat Squad Records.

I 2008 udkom debutalbummet "No Introduction", hvor singlen "Diamond Life" blev brugt til spillet "Need for Speed: Undercover". Debuten nåede 112. pladsen på den amerikanske Billboard 200-liste, mens singlen "Deuces" gik ind på førstepladsen på Billboards Hot R'n'B/Hip-hop". Til trods for sin korte tid i musikbranchen har han arbejdet sammen med nogle af tidens største hiphop-kunstnere som Chris Brown, Lil Wayne, Bow Wow, Birdman og mange flere.


Det aktuelle andet album "Carless World: Rise Of The Last King", udgivet på Lil Waynes pladeselskab Young Money Entertainment, præsenterer Tyga i en hårdere rap-stil end tidligere.

Tyga kommer for første gang til Danmark den 30. maj med singler som "Rack City" og "Faded".

Billetter kan købes via GAFFA Live


Hør og se musikvideoen til "Rack City" fra det nye album fra Tyga her:

 


ANNONCE