Farvestrålende liveshow mikset med dokumentar
* * * * *
Coldplay har virkelig forsøgt at gøre noget ekstraordinært ud af koncerterne på deres Mylo Xyloto-tour, som nu er blevet indkapslet i filmen "Coldplay: Live 2012", der i går aftes blev vist i biografer over hele verden. Mandag den 19. november udkommer filmen på dvd/cd, Blu-ray og digitalt.
"Mylo Xyloto"-turnéen, som blev sat i gang i forbindelse med Coldplays femte studiealbum, fandt primært sted på verdens stadions – heriblandt Parken - og brugte i den grad neonfarvet lys og publikumsinteraktion. Det er et farvestrålende show, der matcher bandets livsglade musik, og filmen består blandt andet af optagelser fra Stade de France i Paris foran et kæmpemæssigt publikum.
Vi ser oppefra overblikket med de store publikumsmasser i stadierne, men kommer også helt tæt på musikerne, der sveder og fans, som synger med, græder eller kysser. Derudover er der koncertoptagelser fra et mindre spillested i Frankrig, Le Cigare, og her skabes en helt anden atmosfære, som underbygges af sort/hvid-effekten i filmen.
I filmens sammenklippede koncert er der både sange fra Coldplays seneste plade "Mylo Xyloto" – heriblandt "Princess Of China" hvor Rihanna medvirker – og gamle kendinge fra de tidligere album som for eksempel "In My Place" og "Fix You". Koncerten viser meget afveksling i intensitet fra Chris Martins energiske spring på scenen i uptempo-numrene til det mere intime udtryk – eksempelvis i Coldplay-sangerens klaver-intro til "Yellow", eller hans akustiske show helt nede iblandt publikum i "Us Against The World".
Dokumentarsekvenser skaber helhed
Det ser ud til i "Coldplay: Live 2012", at koncerterne på Mylo Xyloto-tour må have været helstøbte oplevelser. De består af et farvestrålende lysshow – som indebar publikums speciallavede, farvestrålende armbånd – graffiti-malede instrumenter og gulv samt fyrværkeri. Når man så i stedet befinder sig i en biograf, hvor folk sidder og er stille, er det en smule antiklimatisk, og man føler sig lidt uden for den store koncert.
Denne følelse bliver dog undervejs spoleret af de dokumentariske dele, hvor bandet fortæller om inspiration for turnéen, bandmedlemmernes tanker om at være musikere, hvordan stadion-koncerterne bliver skabt på de mange spillesteder og kærligheden til Glastonbury Festival i England. Det foregår meget på monolog-form, hvor et enkelt bandmedlem taler af gangen, mens kameraet følger gruppen backstage.
Coldplay giver i dokumentarsekvenserne udtryk for, at deres publikum betyder enormt meget for dem, og at det hver aften er en helt særlig oplevelse at optræde for over 20.000 mennesker og efterfølgende vende tilbage til et tomt hotelværelse.
Det er dejligt med disse afbræk efter en række live-numre, og det ville være synd, hvis de ikke var der, nu det er filmmediet, vi har gang i. Koncertsekvenserne når på denne måde aldrig at vare i for lang tid ad gangen. Desuden er dokumentarsekvenserne med til at binde filmen sammen som en helhed og give mening og forklaring til showets elementer.
Coldplay har uden tvivl gjort noget ekstraordinært ud af koncertoplevelsen for deres fans, og med "Coldplay: Live 2012" bliver det derfor muligt for disse fans at mindes koncertoplevelsen og samtidig se bandet fra en anden vinkel i dokumentarsekvenserne. Koncerten er generelt flot på film, og med et setup, hvor farvet lys fylder så meget, som det gør her, er den måske mere velegnet til filmmediet end flere andre livefilm.
