Nyhed

DR og DMF strides om musikernes løntariffer

Danmarks Radio har fået en dom for at forsøge at undgå at betale livemusikere efter tariffen, men uenigheden med fagforbundene fortsætter

DR har fået en dom for at forsøge at undgå at betale livemusikere efter tariffen. Arbejdsretten i København har dømt DR til at betale en bod på 200.000 kroner til Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF) for at udelukke medlemmer fra at liveoptræde i DR's programmer.

"Vi synes, der er pinligt, at DR presser unge mennesker, som for enhver pris vil på skærmen for at få noget synlighed. Men hvis man kommer ind i et program og er musikfladen i det program, så synes vi, man skal have penge for det," udtaler Anders Laursen, formand for DMF, til Politiken.

DR står derimod med det problem, at et band med for eksempel fem medlemmer efter de nuværende tariffer skal have 2.500 kroner hver især for at spille et nummer i radioen. Og det kan ikke lade sig gøre for eksempelvis et P1-program som "Kulturnyt", der sender alle ugens hverdage, kun har to ansatte og ikke har noget budget til livemusik.


"Det er logik for burhøns, at vi ikke har råd til at have et band inde at spille for 10.000-12.000 kroner. Det er ærgerligt, for mange musikere vil rigtig gerne herind og vise deres musikalske formåen, men skal de have det samme for at spille et enkelt nummer som til en lille koncert, så kan det ikke lade sig gøre," fortæller værten på "Kulturnyt", Claus Vittus til Politiken.

Kulturredaktør på DR, Morten Hesseldahl, ser reglerne om organiserede musikeres tariffer som forældede:

"Vi klapper selvfølgelig hælene sammen og overholder de regler, der er. Men reglerne stammer fra dengang, DR var et monopolforetagende, og man ønskede at understøtte kunsten i Danmark ved at betale kunstnerne ekstra meget. Siden er der kommet et fintmasket kunststøttesystem, og hele medieverdenen er blevet fragmenteret", siger han til Politiken.


Musikerforbundene afviser forklaringerne, og Anders Laursen fortæller, at de to forbund flere gange har indbydt DR til forhandlingsbordet. Han udtaler til Politiken: "Undskyld, hvem er det, der får fire milliarder om året for at lave public service? Vi er ikke idioter, vi ved godt, at der er et andet mediebillede i dag, og vi vil gerne forhandle. Men så længe DR ustandseligt trækker det ud, og kunstnerne fortæller, at DR hverken er til at hugge eller stikke i, så må vi tage udgangspunkt i de regler, der findes".

Derimod oplever man hos DR, at fagforeningerne kommer med en færdig pakke, og Morten Hesseldahl fortæller: "Vi må i gang med at eksperimentere med det her område, ligesom man har gjort i pladebranchen, hvor diskussionen også kører. Det ville være bedre for musikerne at få et sted, hvor man kunne få nichemusikken frem uden at skulle betale honorarer".

ANNONCE