The Who-guitaristen lægger ikke fingrene imellem i ny selvbiografi
Som tidligere rapporteret barsler The Whos 67-årige guitarist og sangskriver Pete Townshend i denne måned med sin selvbiografi, som selvfølgelig har fået titlen "Who Am I" og dermed lægger sig i forlængelse af klassiske albumtitler som "Who's Next" og "Who Are You". Bogen udkommer den 8. oktober på HarperCollins , men allerede nu kan man læse uddrag af bogen i det aktuelle nummer af Rolling Stone Magazine, som blev sendt i handlen i fredags (28. september, red.).
Og her får man et indtryk af en åbenhjertig guitarist, som blandt andet fortæller om sin erotiske opstemthed ved synet af Mick Jaggers nedre regioner, det første møde med gruppens balstyriske og i dag afdøde trommeslager Keith Moon, et mindre heldigt intermezzo med Jimi Hendrix og tilbivelsen af signatursangen "My Generation".
Stilstand er døden
"Jeg lavede flere forskellige tekster og tre meget forskellige demoer", fortæller Townshend om sangen, som blev til mens gruppen var på landevejen i Skandinavien og Holland i '65. Han fortsætter: "Den følelse, der begyndte at tage form i mig, var ikke så meget foragt for de veletablerede typer rundt om min lejlighed i Belgravia (London-bydel, red.) som det var en frygt for, at deres sygdom var smitsom. Hvad var deres sygdom? Den var faktisk mere et spørgsmål om klasse end om alder. De fleste af de rige unger omkring mig kæmpede for at blive fremtidens ledere i erhvervslivet og gjorde ikke oprør mod noget som helst. Jeg forbandt deres værdier med stilstand, og derfor med døden".
Og hvad var det så med Jaggers genitalier? Townshend skriver: "Mick er den eneste mand, jeg nogensinde seriøst har haft lyst til at kneppe. Han havde løse, pyjamas-agtige bukser på og jeg kunne ikke undgå at bemærke hans velvoksne pik hængende langs hans inderlår. Fra da af opfordrede jeg bandet til at arrangere vores "udstyr" med henblik på at opnå den maksimale effekt, især på scenen og på fotografier".
Overraskende uprætentiøs
Rolling Stone har samtidig anmeldt bogen, som også kommer omkring det seksuelle misbrug, som guitaristen var udsat for som barn og som siden gav stof til rockoperaen "Tommy" (1969). Og der er grund til at glæde sig, hvis man skal tro anmelderen. Med linjer lånt fra den cenrale Who-sang "Behind Blue Eyes" konkluderer journalisten sin anmeldelse således:
"Hans tone er mindre højtravende, end nogen kunne have forventet, ligesom denne bog er mere ærlig end nogen fan kunne have håbet på. Måske ved ingen hvordan det er "to be the bad man, to be the sad man / behind blue eyes" - men "Who Am I" er sandsynligvis så tæt på, som vi kommer".
Selvbiografien udkommer få måneder efter en luksuriøs genudgivelse af den centrale værk "Quadrophenia" fra '73, som The Who i de kommende måneder i øvrigt tager med på landevejen i USA. Er man ikke så heldig at opholde sig i en af de godt tredive amerikanske byer, hvor Townshend, Daltrey og kompagni optræder, kan man i stedet glæde sig over den forestående dvd-udgivelse "Live in Texas '75".
