Nyhed

WhoMadeWho og Magtens Korridorer søger supportbands

Upcoming bands får mulighed for at spille opvarmningsjobs for kendte navne

Når de to danske bands Magtens Korridorer og WhoMadeWho (billedet) hver især drager på danmarksturné, bliver det sammen med friske, nye, up-coming talenter. Tak Rock er sponsoreret af Royal Beer, som gennem de sidste tre år har givet udvalgte bands muligheden for at varme op for store danske kunstnere.

Kunstnerne står selv for at lytte musikdatabasen igennem, hvori der ligger mere end 950 danske, upcoming rockbands. For tiden er medlemmerne i WhoMadeWho og Magtens Korridorer netop ved at nærlytte basen for at finde kunstnere, der passer sammen med deres musik. Desuden laver begge bands en playliste på Royalbeer.tv med deres yndlingsbands i basen, som alle så kan gå ind og høre og stemme på.

Brand Manager for Royal Beer, Morten Wilms, forklarer, hvorfor kunstnerne selv skal vælge deres opvarmningsbands: "Det er ekstremt vigtigt for hele forløbet, at det er kunstnerne selv, der udvælger de bands, de vil have med. Det er ikke vores opgave at agere smagsdommer. Vi stiller vores database til rådighed for Magtens Korridorer og WhoMadeWho - hvem de vil have med, bestemmer de selv."


I blandt de bands som ligger i Tak Rock-databasen, er der mange, som har en lang række koncerter bag sig, og der er også flere med pladekontrakter. Men ved at komme ud at spille opvarmningsjob for nogle af Danmarks største navne får de muligheden for at optræde for større publikum på større scener, end de ellers har været vant til.

"Hele formålet med Tak Rock er at give noget tilbage til den store masse af musikalske talenter vi har her i landet. Og en af de måder, det kan gøres på, er at sende dem ud med nogle allerede etablerede kunstnere og give dem noget vital sceneerfaring. Dette er muligt gennem vores samarbejde med Universal Music og de involverede bands, og vi glæder os meget til at se nogle af "vores" bands på de større danske spillesteder rundt om i landet til efteråret", fortæller Morten Wilms.

Turnédatoer:


WhoMadeWho
26/10 – Kulturmaskinen, Odense
27/10 – Fermaten, Herning
17/11 – Bygningen, Vejle
14/12 – Gimle, Roskilde

Magtens Korridorer
26/10 –  Portalen, Greve
27/10 –  Posten, Odense
1/11 –   Gimle, Roskilde
2/11 –   Tinghallen, Viborg
3/11 –   Musikteatret, Holstebro
8/11 –   Skråen, Aalborg
9/11 –   Godset, Kolding
16/11 –  Det Musiske Hus, Frederikshavn
17/11 –  Train, Aarhus
23/11 –  Vega, København

Køb billetter til koncerterne via GAFFA Live.


ANNONCE