Nyhed

The Rumour Said Fire gæster Pop Revo

Det danske band bliver en del af festivalens jubilæumsår

Pop Revo har i år kunnet byde op til fest i form af festivalens kommende 10-års jubilæum. Det hylder Pop Revo i form af en håndfuld bands, som har betydet noget særligt for festivalen. Blandt andre tidligere offentliggjorte Comet Gain og The Clientele, og nu tilføjes således The Rumour Said Fire til den særlige markering af de 10 år.

Bandet gæstede festivalen tilbage i 2010, i kølvandet på deres gennembrud ved udgivelsen af deres første ep, "The Life and Death of a Male Body", hvoraf ikke mindst nummeret "The Balcony" blev taget rigtig godt imod. Den nyvundne popularitet medvirkede til et hidtil uset antal festivalgæster det år, hvilket også blev grunden til, at Pop Revo fortsat kunne finde sted oven på et ellers stort underskud året forinden. Pop Revo mener altså selv, at den ikke var fortsat som festival til i dag, hvis ikke det havde været for The Rumour Said Fire, som i efteråret 2012 udgav deres andet album, "Dead Ends".

Pop Revo finder sted 9.-11. maj på Voxhall og Atlas i Aarhus. 


Programmet lyder indtil nu som følgende: The Rumour Sais Fire, Comet Gain, Shugo Tokumaro, Widowspeak, Mikal Cronin, Mount Eerie, How to Dress Well, Veronica Falls, Woods, R. Steevie Moore, Forest Swords og The Clientele.

Find billetter via GAFFA Live.

ANNONCE