Nyhed

Hør ny single fra Kaiser Chiefs

Femkløveret har løftet sløret for den første single fra deres kommende album

GAFFA kunne i sidste uge skrive, at det britiske band Kaiser Chiefs udgiver albummet "Education, Education, Education & War" den 31. marts 2014. Nu har de fem herrer lagt den første single "Misery Company" up til streaming, som du kan høre herunder. "Misery Company" så for første gang dagens lys, da bandet spillede singlen under flere af deres liveshows den forgangne sommer. Den indspillede version er dog ifølge bandet selv en smule anderledes end den tidligere fremførte udgave, skriver musiksiden Live4ever i dag. 

"Education, Education, Education & War", som blev indspillet i The Maze Studio i Atlanta, Georgia, USA og mikset i Electric Lady Studios i New York, er produceret af Ben H Allen III (Gnarls Barkley, Animal Collective, Deerhunter). Når albummet I 2014 rammer butikkerne, er det hele tre år siden, at man sidste gang hørte nyt fra Kaiser Chiefs, som tilbage i 2011 udgav albummet "The Future Is Medieval"

Ifølge musikmediet NME ser tracklisten til "Education, Education, Education & War" således ud:


'The Factory Gates'

'Coming Home'

'Misery Company'


'Ruffians On Parade'

'Meanwhile Up In Heaven'

'One More Last Song'


'My Life'

'Bows & Arrows'

'Cannons' 'Roses'

ANNONCE