Nyhed

Dobbelt indie-support til Mumford & Sons

Når Mumford & Sons spiller i Falconer Salen, har de hele to supportbands med

Mumford & Sons tager både bandet Mystery Jets og Half Moon Run med, når de spiller deres udsolgte koncert mandag den 8. april i Vega. Mumford & Sons skulle have spillet på Northside Festival i 2012, men bandet blev nødt til at aflyse, fordi sanger og guitarist Marcus Mumford brækkede hånden.

Mystery Jets

Mystery Jets startede som et familjeprojekt tidligt i halvfemsrne, hvor Blaine Harrison i en alder af 12 år begyndte at spille trommer med sin far og en ven. Trommerne er blevet skiftet ud med keyboard, og bandet fik en aftale med pladeselskabet Roug Trade Records.

Sidste år udgav den engelske kvintet deres fjerde album, Radlands. Bandet blander akustisk guitar, country og gospelkor.

Half Moon Run (billedet)

Den canadiske trio Half Moon Run spiller en blanding af rastløs indiepop og folk med klare harmonier. Bandmedlemmerne blander både klassiske og moderne kompositioner og har ry for at være et fremragende liveband.

Half Moon Run har eksisteret i under to år, men bandet har alligevel henrykket anmeldere og koncertgæster på SXSW-festivalen og bliver hypet af det engelske musikmagasin NME.

ANNONCE