Nyhed

Mumford and Sons-medlem skal have en hjerneoperation

Basissten Ted Dwane skal have fjernet en blodansamling i hjernen

Britiske Mumford and Sons må udskyde deres amerikanske turné efter at der er blevet fundet en blodansamling i hjernen på bandets 29-årige bassist Ted Dwane (til venstre på foto).

I en erklæring på bandets hjemmeside er det offentliggjort, at deres koncerter i Woodlands, Dallas og New Orleans ikke vil komme til at foregå som planlagt, og at der først vil blive planlagt nye datoer efter, at Ted Dwane har gennemgået sin operation.

På hjemmesiden skriver de resterende medlemmer af bandet følgende: "Vor ven og bandmedlem Ted havde været alvorlig syg et par dage, og i går valgte han så at tage på hospitalet for at blive undersøgt akut. Han blev scannet, og de viste en blodansamling på overfladen af hans hjerne, hvilket kræver en operation. Ted bliver behandlet på fremragende vis, og vi er blevet lovet, at han vil komme sig hurtigt!".


Rock/folk-bandet, der er et af hovednavnene til årets Glastonbury Festival og den skotske festival T in the Park, tilføjer i øvrigt, at de ikke har nogle planer om at aflyse eller udskyde andre koncerter på deres tour.

ANNONCE