Nyhed

Avenged Sevenfold kommer til Danmark

Det amerikanske metalband gæster landet til efteråret

Det amerikanske metalband Avenged Sevenfold annoncerer i dag deres europæiske efterårs arena-tour, som starter 8. november i Stockholm og slutter 5. december i Birmingham. Disse er de første europæiske live-datoer siden bandets festival- og arena-headlining-koncerter i 2011. Det ventede gensyn bringer bandet til Falconer Salen i København den 11. november. 

Avenged Sevenfolds femte studiealbum, "Nightmare", der udkom i 2010, debuterede som bandets højeste placering på Billboard-albumcharten som nummer et. Albummet indeholdt singlerne "Nightmare", "So Far Away" og "Welcome To The Family". Albummet indbragte også bandet fem Golden God Awards (amerikansk hardrock-pris, red.), blandt andet for Årets album. 

I november sidste år gik bandet ind i den virtuelle verden, som karakterer i "Call of Duty Black Ops 2"-spillet, der også omfatter bandets optræden med nummeret "Carry On", som er skrevet specielt til spillet, og som efterfølgende gik hen og blev et radiohit.

Avenged Sevenfold har også afsløret, at de har et nyt album i støbeskeen i år, og til deres første tour i tre år har de inviteret Device, der er forsangeren fra Disturbed, David Draimans sideprojekt. Derudover er Five Finger Death Punch med som special guest.


Billetsalget starter tirsdag den 28. maj klokken 10.00 via billetnet.dk

ANNONCE