Simon Kvamm & Co. gav koncert ved et befæstningsanlæg fra anden verdenskrig
MuseumsCenter Hanstholm, der består af et befæstningsanlæg fra anden verdenskrig, dannede onsdag aften rammerne for den anden af Nephews fem koncerter langs Vesterhavet, inden turnéen går videre til resten af landet. "Vesterhav! Kom nu og blæs mig i gang" synger bandet i singlen "Hjertestarter", og sammen med 250 publikummer i flere aldersgrupper var de taget helt ud, hvor kragerne vender i kølvandet på november måneds albumudgivelse.
Koncerten foregik i et aflangt museumsrum med en lang glasrude ud mod Vesterhavet og et hold Nephew-fans, som ikke havde fået billet, men som der alligevel var musik og kærlighed til igennem ruden. Folk stod med fadøl rundt omkring i museumsrummet, og scenen kunne næsten vække minder til gymnasiekoncerter med dens forholdsvis lille størrelse. Koncerten var udsolgt, så folk stod tæt, ligesom bandet var klemt godt sammen på de få kvadratmeter – klædt i fem ens speciallavede "Hjertestarter"-uniformer.
GAFFAs Morten Rygaard var forbi og tage billeder af Nephew og publikum før, under og efter koncerten, og du kan se hans mange billeder i GAFFAs gallerisektion.
Læs også anmeldelsen af koncerten i GAFFAs anmeldelsessektion.