Folkemusik er hipt igen

På Tønder Festival rokker gråmuler og teenagere side om side til et musikprogram, der er mere alsidigt end nogensinde før. For folkemusik i det 21. århundrede er meget andet end træsko og kædedans. Det vil man kunne se ved uddelingen af dette års Danish Music Award Folk den 30. november i Jazzhouse.

Her vil blandt andre Allan Olsen optræde som special guest. Og en stribe prisvindere, der signalerer meget andet end polka og forsamlingshuse, vil blive hyldet i kategorierne Årets Udgivelse, Autor, Kunstner, Talent, Traditionspris og Spillested.

Henrik Jansberg, der står i spidsen for awardudvalget, kan ellers selv huske, hvor pinligt det var for bare 20 år siden, da han begyndte at spille, hvis man nævnte ordet folkemusik. Her blev genren i stedet gemt væk under betegnelsen globalt-et-eller-andet. Nu er folkemusik blevet hipt, fortæller han.

– I dag bruger folk også begrebet om musik, der ikke har rødder tilbage i tiden, så synet på folkemusik har helt klart ændret sig. Publikum er samtidig blevet mere åbne, når de lytter til musikken, siger han.

Mainstream kan man vel efterhånden betegne genren, der ellers tidligere har hørt nichen af folkemusikentusiaster til. Man kunne måske frygte, at det tilsvarende ville udvande genren, men det mener Henrik Jansberg ikke er tilfældet.

– Det har vist sig, at dem, der bevidst bruger begrebet, også går meget op i musikken. Og det betyder bare, at der kommer en masse ny musik til. Opfattelsen har været, at det var en lukket klub for sære mennesker, men det er det ikke længere, siger Henrik Jansberg, der forventer, at dette års prisuddeling vil afspejle et kunstnerisk niveau, der bliver højere og højere for hvert år, og en musikalsk bredde, der rækker ud over den helt traditionelle folkemusik.

– Det er meget imponerende, hvad der bliver udgivet, og hvor meget musikken har udviklet sig de senere år, siger han.

Tilbage til rødderne

Et af de steder, folkemusikken lever og ånder, er på den årlige Tønder Festival. Her har man de seneste par år eksperimenteret med at samle scenerne på et lukket festivalområde og sælge festivalarmbånd til gæsterne frem for enkeltstående koncertbilletter. Og mere traditionelle kunstnere har fået selskab af flere nye bands som The Avett Brothers (billedet), The Eclectic Moniker og Flogging Molly. Og det har sænket gennemsnitsalderen betragteligt, fortæller kunstnerisk leder af festivalen Carsten Panduro.

– Det har været vigtigt for os at få et yngre publikum med nedefra, for i den anden ende falder de jo naturligt fra med årene. Folkemusikken har for mig at se aldrig haft det bedre end nu. Den flytter sig hele tiden, siger han.

En af dem, der har fulgt udviklingen i mange år er Anni Lehmann fra Millstream Records under Tønder Festival. Hun ser en frodig musikgenre, der sprænger grænser ved at blande instrumenter og genrer på ny, men som samtidig udtrykker det moderne menneskes behov for at søge tilbage til rødderne.

– Inden for meget musik i dag ser man et behov for at træde et skridt tilbage. Der bliver sunget på modersmål, og musikken tager udgangspunkt i lokalområdet. Det sker i en tid, hvor det også er moderne at bage og strikke som sine bedsteforældre. Det bæredygtige tiltaler os, ligesom den akustiske musik. Og det ligger samtidig i folkemusikkens natur, at man kommer tæt på hinanden og har fællesskabet i centrum, forklarer hun og tilføjer.

– Men for os er det både vigtigt, at der kommer nye publikummer til, og at "de gamle", både musikere og gæster, bliver ved at komme, så de unge får historien med.

Majspiber og islandske sweatre

En af dem, der er kommet på Tønder Festival de seneste fem år, er musikekspert og radiovært Alex Nyborg Madsen, der har sendt live fra P4-studiet på festivalen. For ham at se har den organiske tilgang til musik været på vej i nogle år, men slår mere og mere igennem. Den er kommet i samme åndedrag som singer-songwriterbølgen med Tina Dickow i spidsen.

– Fornemmelsen af at være i en ramme, hvor ting er mere håndspillede, passer bare meget godt i tiden. Og selvom nogle var spændte på, hvordan et band som Flogging Molly ville blive modtaget af det ældre publikum i Tønder, gik det jo fint. Der er respekt for, at musik er mange ting, og at vi møder hinanden, siger han.

Alex Nyborg Madsen husker tydeligt, da han så new-roots bandet The Avett Brothers spille første gang på Tønder Festival i 2011, hvor han kunne se rundt på de mange begejstrede unge: Festivalens fremtid. Tønder Festival har ellers i årevis skullet kæmpe med et image af majspiber og islandske sweatre, men det er ved at lykkes at ryste det af sig, vurderer han.

Blandt andet, fordi der er kommet en masse ny folkemusik til, hvor musikerne tør blande genrerne med hinanden.

– Der er noget sundt i, at man i korte øjeblikke snor sig ind over og lader sig inspirere af hinanden. Ingen er forrædere over for deres egen genre, fordi de engang imellem sender noget respekt i retningen af en anden, konstaterer Alex Nyborg Madsen.

Men en central del af folkemusikkens øgede popularitet skal også tilskrives internettjenester som YouTube og Spotify, tilføjer han. Takket være dem er kunstnere, man ellers troede var relativt ukendte herhjemme, blevet modtaget af et dansk publikum, der kan synge med på teksterne.

– Internettet giver en frihed til, at du som kunstner kan bygge dit publikum op ad andre veje. Pladeselskaberne spiller selvfølgelig stadig en kæmpe rolle, men du kan i dag også bygge det op via sociale medier. Og det er egentlig et sundhedstegn, at musikken på den måde trives, vokser og ændrer karakter fra undergrunden, siger han.

Musik for folket

En af dem, der er med til at spille den nye, hippe folkemusik for det yngre publikum er pianist og accordionist Nikolaj Busk fra den populære folkemusiktrio Dreamers' Circus, der skal spille ved dette års DMA Folk.

For ham at se skal genrens opblomstring også tilskrives etableringen af landets eneste folkemusiklinje på konservatorieniveau ved Det Fynske Musikkonservatorium for 15 år siden. For dermed er niveauet blevet højere og mulighederne tilsvarende større, mener han.

– Det virker, som om vi tør udfolde os mere på vores respektive instrumenter, musikalsk og kunstnerisk, siger han.

I en vis udstrækning er folkemusik blevet forbundet med traditionel musik, som publikum opsøgte som et besøg på et kulturhistorisk museum. I dag har folkemusik i stedet fået et mere nutidigt udtryk, mener Nikolaj Busk.

– Der dukker flere og flere komponister op, som skriver helt ny musik til genren. Kunstnere rejser verden rundt og deler deres repertoire med hinanden. De tager det med hjem og deler det med deres publikum. På den måde er folkemusik i dag blevet musik for folket. Og det er vel det, det hele handler om, siger han.

NYE DANSKE FOLKEMUSIKNAVNE, DER ER VÆRD AT TJEKKE UD:

Folkeklubben

Folkeklubben er popsang til den tænkende hjerne og det bankende hjerte, skriver bandet om sig selv. Bandet blev dannet i 2011 og har i år udgivet deres debutalbum Nye Tider, hvorfra den melodiøse og humørsmittende folkpop har fundet vej til både dansktoplisten og P3-lytterne.

Habadekuk

Bandet er en blanding af salsa, jazz og folk og giver nyt liv til de gamle legendariske spillemænds dansemelodier. Deres repertoire omfatter både helt nye numre og traditionel musik. Habadekuk har allerede begejstret publikum I Danmark, Polen, Sverige, Norge og Finland.

Dreamers' Circus Med baggrund i jazzens, folkemusikkens og den klassiske musiks verden danner de tre musikere i Deamers' Cirkus en moderne form for nordisk folkemusik. Deres musik er primært egne ny-kompositioner, men med dybe rødder i den skandinaviske folkemusiktradition. De har samarbejdet med flere klassiske ensembler med den idé at blande klassiske musik og folkemusik.