Anders Walter – Succesfuld ung videoinstruktør

Danmark oplever for tiden et boom i forhold til nye, unge instruktører, der står bag videoer med både store nationale og internationale artister. En bølge, der efter manges mening blev sparket i gang med Martin de Thurahs video til Carpark Norths "Human" fra 2005. Mød tre af de mest fremtrædende nye instruktører på GAFFA.dk i august, september og oktober.

– Om du så lige var kommet ud af spjældet for mord, var du blevet ansat, hvis du kunne dit kram. Uddannelse og baggrund er pisseligegyldigt i den kreative branche. Det eneste, der betyder noget, er, om du kan levere varen eller ej.

Sådan nogenlunde lød svaret fra en tidlig arbejdsgiver, da en ung Anders Walter øffede over sin uddannelse, eller rettere mangel på samme. Og hvad citatet angår, tog det mindre end to måneder for den dengang 18-årige Aarhus-dreng at bevise i hovedstaden, at han hørte hjemme i kategorien for dem, der både var i stand til at levere og stå for presset.

Siden har Walter ikke kigget sig tilbage. Heller ikke glanet til skolebænken, og han har nu i små 20 år – kun med et 10. klasses afgangsbevis i baglommen – etableret sig som en landets førende og mest eftertragtede illustratorer. Cirka 300 storyboards (primært til reklamer) 100 plakater, to tegneserier (Solas) i eget navn, 60-70 børne/ungdoms-bogforsider plus det løse. Og det med god grund. Nu er dette en artikel og ikke en anmeldelse, men tjek illustrationer og videoer på anderswalter.dk. For at sige det lige ud: Rolige og glade Anders Walter – der byder på både kaffe og croissant klokken 9 om morgenen – er indlysende fremragende til sit arbejde.

En skæbne, der blev beseglet, da Anders som 6-årig fik en tårevædet åbenbaring, da han for første gang stod med Hergés Krabben Med De Gyldne Kløer i hånden, og siden har den kvikke, unge reporter, og hans brovtende følgesvend Kaptajn Haddock rumsteret i baggrunden i Walters streg og øvrige arbejde.

– Der var aldrig rigtig tvivl om, at det var den retning, jeg skulle forfølge. Da vi som små sad og tegnede i skolen, fik jeg dybde og perspektiv i mine tegninger langt tidligere end de andre, for eksempel hvis jeg tegnede højhuse i New York. Ingen havde lært mig noget, men jeg havde tilsyneladende et naturligt anlæg for at formgive.

Bag kameralinsen

Okay, vi lægger lige Tintin, Terry og Tournesol på hylden et øjeblik. Men som Casper Balslev udtrykte i forrige ombæring af denne serie, så har så at sige alle videoinstruktør en anden baggrund, som de tager med sig, og som kommer til udtryk, når de står med kameraet i hånden og planlægger det næste MTV- eller efterhånden rettere YouTube-hit. Og for at forstå Walters videoer er der to grundlæggende parametre. der er essentielle: Baggrunden som illustrator, og det, at de to dråber vand også intuitivt ved, hvad den anden tænker, siger og gør. Anders har som instruktør primært filmet sit spitting image, først da vedkommende var forsanger i Grand Avenue, og siden efter Rasmus sprang ud som dansksproget solist.

– Jeg har altid elsket film og gik tidligt rundt med et kamera. Som tvillinger ved vi intuitivt, hvad der foregår i hovedet på hinanden, hvilket gør, at vi både kan forstå og sætte mål mod de samme ting, men også kan presse hinanden helt vildt ud i det ekstreme, som nok kan virke skræmmende for udenforstående. Der er ingen fløjlshandsker. I Grand Avenue-tiden arbejdede jeg meget med planlagte storyboards ned til de mindste detaljer, som jeg er vant til fra mit arbejde i øvrigt, men i takt med at Rasmus er blevet solist, har jeg smidt de store planer over bord og arbejder langt mere intuitivt og spontant i dag. Det hænger nok sammen med, at jeg som illustrator både er trænet i at tænke enkelt og stort på samme tid.

I er jo flotte fyre, men der er ikke mange lækre damer i videoerne. Det er oftest Rasmus alene udendørs på en skæv location med en melankolsk grundtone. Arbejder du med faste dogmer?

– Både ja og nej. Temaet om den ensomme ulv er gennemgående, hvilket vi begge kan relatere til. Det manifesteres både symbolsk og konkret, som for eksempel hvor Rasmus slæber rundt på en enorm kasse i en ørken (After The Rain, red.). Så skyder vi som regel alt i udlandet og prøver at finde mærkelige og originale locations. Søger man rundt på nettet på "abandoned places in Europe" kan man finde en masse vilde steder. Så har jeg i perioder søgt patos og det storladne – mest i forhold til Grand Avenue – med blå maling, der eksploderer (The Outside, red).

– Men grundlæggende stiler jeg mod at tale til hjertet frem for hjernen, hvilket for mig er grundtonen i al kunst, der virker. Jeg går meget efter en stemning, der er et lag, du ikke kan styre, men som kan mærkes. Jeg kan se Blade Runner for 20. gang – ikke for handlingen, men for at blive grebet af den særlige stemning, hvilken jeg heller ikke engang tror, at Ridley Scott (instruktøren, red.) kunne styre i sin tid. Der ligger et potentielt sjette lag, en magi, som man ikke kan planlægge sig frem til, men som er værd at søge og stile efter.

Lyd og billede

– Når det fungerer bedst, kan billederne forstærke indtrykket af musikken og omvendt, og gøre hinanden større. Ud over min grafiske baggrund har stemninger i stærke film, der kan vække følelser – ofte uden eller med meget få ord – altid været en inspiration. Tag tidlige Coppola-film som Godfather I og II, Dommedag Nu og The Conversation og senere Coen-brødrene, hvis stil og udtryk man aldrig tager fejl af. Eller tag de gamle Sergio Leone-film; her har vi en instruktør, der tør lade kameraet stå, fordi han ved, han har et godt manuskript, har castet rigtigt og har skuespillere, der med et blik kan fortælle mere end 10.000 ord, og hvor effekten er nærmest lammende stærk.

– Og så med Ennio Morricone på lydsiden. Her har du en kombination af instruktion, skuespil og lyd, der udgør ikke så lidt af en treenighed. Store inspirationskilder for mig, både som illustrator og som video- og filminstruktør. Jeg tænder på folk, der kan skabe noget med billeder, og når så det bliver forenet med musik, kan summen være større end de enkelte dele.

Du har også haft succes med kortfilm, er det ikke på tide, at du også laver videoer med andre end din bror?

– Jo, jeg er meget interesseret i kortfilmen. Den sidste, jeg lavede, blev shortlisted til Oscar 2013. Flere er blevet vist på en række festivaler, og specielt Oscar-referencen har generet rigtigt mange henvendelser. Og jo, det er meget muligt, at jeg skal til at prøve kræfter på video-fronten med andre end min bror, jeg har også lavet med andre, men takket nej til flere. Min kone skal snart studere i L.A. Jeg tager med for at arbejde på mine egne ting, og så må vi se, hvad der sker.

Tre favoritter:

1. Dybt Vand – Rasmus Walter

– Ja, det bliver så tre gange Rasmus Walter. Dybt vand er den, jeg er mest tilfreds med og blev også Danmarks Music Awards-nomineret for resultatet. Omstændighederne var magiske. Vi fandt det her øde område i Sverige med fantastiske træskulpturer og med en meter høj sne den dag, vi stod ud af bilen. De er lavet af en skæv anarkist-kunstner, der også har indført sin egen valuta i området, men det var helt uberørt, da vi var der. Det var første gang, at det gik op for mig, at jeg, Rasmus og en fotograf var nok – også i det efterfølgende arbejde, hvilket mere eller mindre har været hele holdet siden. Plus en klipper i den sidste fase.

– Udtrykket har en enkel, melankolsk og magisk karakter i dette uberørte, fantastiske landskab. Det er kun Rasmus og "den ensomme ulv". Det er et dominerende karaktertræk hos os begge, som her i videoen kommer håndgribeligt til udtryk ved et levende, fysisk eksemplar af slagsen. De mange træer, der falder, kommer meget af min tendens til at tænke stort som illustrator. På trods af at jeg er kreativ, er jeg også ret praktisk, så jeg fandt nogle skovhuggere på nettet, der skulle fælde en masse træer, og de syntes, det var vildt sjovt at medvirke.

2. Knust Glas – Rasmus Walter

– Jeg er rigtig glad for den stemning, vi fangede i videoen. Den unge pige der bare svømmer "ad helvede til" for at glemme – et utopisk projekt. Ensomheden der går igen, og som i denne sammenhæng bliver oversat via en ung pige. Der er vand og det store åbne hav, hvor de underliggende ikke udtalte emner er kærlighed, forladthed og smerte. En symbolsk fortælling. Jeg synes, det lykkedes os at fange nogle filmiske kvaliteter, hvilket var det, jeg gik efter. En video, hvor Rasmus for en gangs skyld spiller en lille rolle. Endnu en fortælling i "the lonely wolf" ensomheds-projektet, men hvor det her er oversat til en ung 16-årig piges smerte frem for en midaldrende, noget gråhåret mand, haha.

3. Det Stille Angreb – Rasmus Walter

– Et primært grafisk univers, der er omsat til to levende mennesker – primært i silhuet. Den er nært beslægtet med meget af det, som jeg har tegnet, og en øvelse ud i at omforme illustrationer til noget, der lever, og som har noget, som jeg i den grad føler er mig, hvilket jeg altid har forfulgt i mit arbejde med Rasmus. Her kommer jeg af med et kunstnerisk udtryk, og videoen her er et eksempel på at komme vidt omkring via billeder. Man behøver altså ikke bare at stå og følge en, der synger.