Nyhed

Hør X Factor-Idas nye single

X Factor-vinderen Ida Maria Østergaard er i dag ude med anden single fra debutalbummet der rammer gaden inden længe

Ida Maria Østergaard, X Factor-vinderen fra 2012, er nu ude med single nummer to fra sit kommende debutalbum, "Seize the Say". Tracket er på gaden nu med titlen "Maybe I Like It" og følger op på førstesinglen "Underdog", der kom tidligere på året. Ifølge Ida selv er sangen en slags fortsættelse fra førstesinglen og handler om at leve i nuet:
 
– Sangen handler for mig om, at man skal gribe dagen og nyde hvert eneste øjeblik. Og så handler den også om ikke at fokusere på fremtiden og andres forventninger til én, for dét oplever jeg kan være meget begrænsende. Jeg kan godt lide det uvisse, siger hun blandt andet.
 
Og med de ord slår Ida også stemningen an for det kommende debutalbum, som får titlen "Seize The Day" og rammer gaden 18. november.
Pladen kommer til at indholde 12 sange, hvoraf mange kommer fra Idas egen hånd. 
 
Sidste år vandt Ida X Factor foran et pakket Parken og to millioner tv-seere, og siden da har vestjyden ikke ligget på den lade side. I kølvandet på sejren har hun fundet fokus til at skrive og producere sin egen musik. Og arbejdet lader til at bære frugt for hende – i hvert fald har hun modtaget en guldplade for den ovenfor nævnte single "Underdog"'s mange streaminger. Men successen har også involveret samarbejder med blandt andet Katie Melua, som Ida har varmet op for. Og så har hun sammen med Mads Langer skrevet titelsangen til hans seneste studiealbum "In These Waters", der udkom tidligere på året.
 
Du kan høre Idas nye single nedenfor:
 

ANNONCE