Nyhed

Mike Sheridan spiller mørkekoncert med DR PigeKoret og Knud Romer

Koncerthuset lægger scene til en aften i kontrasternes tegn

Søndag den 6. oktober bliver der mulighed for at komme ind i de blindes sanselige verden ved en helt speciel koncert. DR PigeKoret inviterer sammen med blandt andre forfatteren Knud Romer og elektromusikeren Mike Sheridan (billedet) til denne aften, hvor publikum får chancen for at opleve en verden af lyd, stemninger og sanseindtryk kun gennem ørerne. Det bliver en blanding af DR PigeKorets rene klange, Mike Sheridans elektroniske univers og Knud Romers stemme.

Koncerten i Koncertsalen i Koncerthuset bærer titlen "Lad mørkelyset skinne", bliver spillet med slukket lys og er arrangeret i samarbejde mellem Dansk Blindesamfund og DR PigeKoret, hvis dirigent Philip Faber ser koncerten som gave til publikum:

"Vi får en helt unik chance for at skabe et eksperimentarium for lyd, stemning og indtryk, når lyset slukkes. Ikke at kunne se bliver i denne sammenhæng ikke et handicap, men en mulighed for en meget sanselig og intensiv oplevelse af sangen, musikken og poesien."


Billetter via dr.dk/koncerthuset

Se en teaser til "Lad mørkelyset skinne":


ANNONCE