Synth-helt som techno-dj
Se flere billeder fra showet i GAFFAs gallerisektion
Vince Clarke er på dj-besøg i Skandinavien i disse dage, og i aftes besøgte han Train i Århus, hvor der blev spillet op til fest - og dukkede man op i tide, så var der også mulighed for at møde synthesizerguruen til en kort snak eller en autograf, inden det hele gik løs.
Vince Clarke er en lidt spøjs skikkelse i popmusikken - der har altid været noget enigmatisk over den lille englænder, noget reserveret ved hans personlighed, hvilket på mange måder står i skarp kontrast til den ofte særdeles dansevenlige og stærkt iørefaldende musik, som Clarke alle dage har været repræsentant for, hvad enten det har været som del af Depeche Mode, Yazoo eller Erasure, for nu at nævne de bedst kendte konstellationer.
Gennem sin brug af elektroniske instrumenter i skabelsen af denne netop typisk dansevenlige musik kan man også godt tillade sig at hævde, at Vince Clarke, gennem tiderne, tilmed har haft en ikke helt ligegyldig betydning for dance- og technomusikken, men jeg tror nu alligevel, at jeg helt personligt først og fremmest vil fremhæve øret for den gode melodi. "Just Can't Get Enough", "New Life", "Photographic" fra det første Depeche Mode-album, "Don't Go", "Only You", "Nobody's Diary" fra tiden med "Yazoo", "Oh l'Amour", "Sometimes", "Love To Hate You" med Erasure. Bevares, med visse af de nævnte numre kan det godt betale sig at gå lidt let hen over teksterne, men melodisk er de altså skarpe, det vil jeg forsvare til min dødsdag.
Aftenen indledtes, som nævnt med meet-and-greet, hvortil DJ Gerth B spillede new wave-klassikere fra folk om Fad Gadget og Human League for de ventende i køen. Hefra gik turen videre ind på selve Train, hvor René Thalund og Kristian Riis fra Nephew gik i gang som dj's med udvidet setup, for her var også både guitar, synthesizer og elektronik involveret, hvilket betød større mulighed for at lege med musikken undervejs. Der blev spillet en god blanding af både nye og gamle ting, fra Trans-X og frem til Crystal Castles, og altså med d'herrer Thalund og Riis på improviseret guitar, synthesizer, filter og mix undervejs. Især numrene fra firserne vakte genklang hos publikum, der for de flestes vedkommende enten var på vej mod de fyrre eller allerede havde rundet.
Omkring klokken 02 gik Vince Clarke på scenen, udstyret med laptops, mixer og et par store monitors, og så var der ellers dømt techno. Lyden var god og lyset flot, og der gik da heller ikke længe, før det meste af dansegulvet var pænt fyldt med folk. Et rave-orienteret remix af "Photographic" sendte naturligvis armene i vejret hos Depeche Mode-folket, og senere dukkede også andre klassikere op, både fra Erasure, New Order og afslutningsvist Yazoo - alt sammen i forskelige techno-udgaver.
Clarke havde tydeligvis ganske godt styr på tingene som dj, og det hele forløb noget nær perfekt. Men, hvis man skal være helt ærlig, måske også lidt vel meget i samme rille. Det er egentlig forståeligt nok, hvis Clarke ikke ønsker kun at spille på nostalgien og derfor hiver techno-remixene frem, og flere af dem var gode, bestemt, men de havde også en tendens til, midt i al deres velproducerede vælde, at fremstå en smule ens - det var lidt, som om mange af numrene var remixet ud fra samme grundlæggende idé, og her kunne det måske være godt at ryste posen lidt.
Eller slet og ret, o ve, o ve, engang imellem at spille originalerne - ikke mindst fordi nogle af de originale numre fra lige netop de genrer faktisk var ret langt fremme i skoene, også hvad lyd og produktion angår. Overordnet set gjorde Clarke det dog fint, og han var en populær herre, som formåede at holde gang i folk det sene tidspunkt til trods.
Se flere billeder fra showet i GAFFAs gallerisektion
Vince Clarke dj'er på KB3 i København lørdag den 21. september. Find billetter via GAFFA Live.
