Nyhed

Hør fem skud fra Kelis

Den amerikanske sangerinde er albumaktuel, og vi kigger tilbage i hendes repertoire

I anledningen af Kelis nye albumudgivelse, "Food", har vi samlet en videoplayliste på RADR, som du kan se her forneden. 

Kelis startede karrieren med to album produceret af hitmageren Pharrell Williams - "Kaleidoscope" og "Wanderland". Hvem husker ikke den fængende "Milkshake", som vist ikke helt handler om et mælkerigt produkt. Det satte hende på toppen af r&b i starten af 00'erne. Siden hen har Kelis strakt r&b-formatet til dets grænser. Det kom særlig til udtryk på "Flesh Tone" fra 2010, hvor hun omfavnede det elektroniske univers i en sådan grad, at nogle anmeldere følte, at hun helt druknede i dets bølger.

I denne måned er Kelis tilbage med sit sjette album "Food", produceret af Dave Sitek, der udover at spille i Tv On The Radio også har produceret for blandt andre Jane's Addiction og Oh Land. GAFFAs Sohail Hassan ser albummet som et comeback for den amerikanske sangerinde, som atter har solid r&b-grund under fødderne. Ikke desto mindre strækker hun stadig genren på kreativ vis. Ikke mindst takke være Siteks glimrende produktion, der formår at skue bagud, samtidig med den virker fornyende. 

Sohail Hassan kvitterer med fire ud af seks stjerner og skriver opsummerende: "Selv om albummet gennemgående er meget musikalsk, og Siteks lyd giver Kelis' skønne vokal den perfekte indramning, er det alligevel kun de nævnte numre, som rejser øjenbryn. Resten er værd at lytte til og kun enkelte steder decideret kedelige. Denne tilbagevenden til det soulede og funky er meget velkommen."


Du kan se videoplaylisten her:

 
ANNONCE