Nyhed

Hør ny sang fra Snow Patrol

Det nordirske band er klar med ny sang til amerikansk spillefilm

Snow Patrol har ikke udgivet noget siden 2011-albummet "Fallen Empires", men nu giver det populære rockband lyd fra sig. Snow Patrol har skrevet sangen "I Won't Let You Go" til den post-apokalyptiske spillefilm "Divergent", der har premiere den 21. marts. Dog er det allerede nu muligt at høre nordirernes bidrag til filmen, som foruden Snow Patrol også indeholder musikalske indslag fra M83, Tame Impala, Kendrik Lamar, Chance The Rapper, A$AP Rocky og Skrillex.

Snow Patrol blev dannet i 1996, men deres kommercielle gennembrud kom først i 2003 med deres tredje album "Final Straw". Sidenhen er det blevet til syv studiealbum, hvor "Fallen Empires" fra 2011 altså er det seneste, vi har hørt fra Snow Patrol. 

Det er ikke første gang, at rockbandet har lavet en sang til en spillefilm, idet Snow Patrol i 2007 stod for sangen "Signal Fire" til "Spider-Man 3". Hør "I Won't Let You Go" herunder via Soundcloud

ANNONCE