Nyhed

Tori Amos kommer med nyt album

Den amerikanske sangerinde er klar med sit 14. studiealbum

Den amerikanske sanger, sangskriver og pianist Tori Amos - døbt Myra Ellen Amos - er nu klar med sit 14. album "Unrepentant Geraldines", som udkommer den 12. maj. Det er lidt to et halvt år siden, at den 50-årige musiker udgav sit seneste studiealbum "Gold Dust", som GAFFA kvitterede for med fire ud af seks stjerner. Tori Amos har, siden hun var 13 år gammel, optrådt på klubber og barer og har udviklet sig til én af de mest respekterede og inspirerende live-artister og har, fra den 12. maj, nu 14 studiealbum i sit katalog.

Amos solodebuterede i 1992 med albummet "Little Earthquakes", der fik fremragende anmeldelser og pæne salgstal – ikke mindst i England, hvor albummet opnåede en 14. plads på hitlisten og gav hende en Q Award som "Best New Act". Albummet indeholdt Amos' dybt personlige sange, blandt andet "Me And A Gun" om en voldtægt, hun blev udsat for som ganske ung. Kampen mod voldtægt og støtte til voldtægtsofre betyder meget for Amos, der i 1994 var med til at grundlægge den velgørende organisation The Rape Abuse And Incest National Network (RAINN).

Den respekterede amerikaner gæster Københavner den 24. maj, når hun giver en udsolgt koncert i Koncertsalen.


 

ANNONCE