Nyhed

Nik & Jay: Vi har nogle spændende samarbejder på vej i 2014

Vi har talt med gruppen, der vandt GAFFA-Prisen "Årets danske band"

Ved GAFFA-Prisen 2013 vandt Nik & Jay prisen "Årets danske band". I den forbindelse har vi lavet nedenstående interview med Jay samt Nik & Jays faste sangskriver- og producerpartnere Jon & Jules.

Tillykke med GAFFA-Prisen! Hvad er jeres reaktion, og hvordan vil I takke de læsere, som har stemt på jer?

Jay: – Nu hørte jeg Anders Breinholt fortælle på scenen, at der er 15.000, der har stemt, så der har helt sikkert været temmelig tæt løb med alle de seriøse navne, der var at vælge imellem. Men jeg troede sgu, det var årets popudgivelse, vi skulle få lov at tage, men denne her er jeg da endnu mere glad for at modtage. Det er jo for sygt. Og så beviser det jo først og fremmest, at folk stadig er derude for os, siden de har lyst til at plante en stemme. Vi havde en mission tidligere i 2013, som gik ud på at udgive så meget musik som muligt, så vi startede allerede med en single i januar, bagefter kom der noget engelsk med Søren Huss efterfulgt af en single til klubberne, der hedder "#pæntnejtak". Nu er vi ude med nummeret "Forstadsdrømme", og vi har udgivet en engelsk ep og helt album i år. Så jeg synes i hvert fald, at 2013 har budt på rigtig meget musik fra vores side. Og jeg tror, det er dét, folk reagerer på, og gør, at de har lyst til at stemme på os, fordi de tænker: "okay, drengene er der stadig, og de har gang i noget".

Jules: – Den store overraskelse i år er jo, at vi har valgt at sende nogle engelske ting ud, som er noget helt nyt, og det har været en stor ting for os. Men det fede er så også, at folk har taget rigtig godt imod det. Både "United" og "Ocean Of You" er blevet kæmpestore hits. Det synes jeg personligt var overraskende at se. At der var så meget backup fra folk, når man tænker på, at vi fuldstændig ændrede lyrikken for drengene ved at bruge et andet sprog. Måske kan det også være baggrunden for, at drengene går hen og tager en pris som denne her.

I har jo før prøvet at breake i udlandet. Er det en drøm, der går i opfyldelse at vinde sådan en pris her, på baggrund af jeres engelsksprogede materiale?

Jay: – Altså, vi har egentlig ikke haft nogen plan i forhold til at breake eller ej i udlandet. Vi lavede bare det her engelske musik, og så kom der en masse positive reaktioner. Først fra det danske publikum, men også fra andre lande, der hev i os. Det åbnede for nogle rimelig sjove oplevelser som for eksempel: "Hey, har I lyst til at kigge forbi i morgen og varme op for Jennifer Lopez?" eller "Har I lyst til at komme med på en kæmpe tour med Sean Paul i Europa?", og ja, selvfølgelig var vi klar på det! Så det åbner nogle nye døre, når det bliver på engelsk, helt klart. Men nu er vi tilbage på det danske igen, og så er det dér, fokus er. Så ser vi, hvad der sker. Men hey, hvis vi sender noget engelsk ud i det nye år, og det igen åbner for nogle muligheder, så griber vi dem altid.

Hvad har været årets mest positive oplevelse musikalsk?

Jay: – Det har nok været at lave et nyt album igen. Vi har sat os ned og lavet det præcis som i de gode gamle dage. Jon og Jules har været inde over igen på det meste, og der har været en god kreativ leg, der har givet os alle sammen optur, og derfor har vi skabt et album, som vi synes er vores bedste til dato.

Hvad med det personlige plan? Hvad har været det mest postitive der?

Jules: – Hele kreationen af det her album har været en kæmpe optur for 2013. På trods af alle de ekstremt positive ting, der har været eksternt, med radiostationer og fans, der har støttet op omkring os, så vil jeg sige, at helt personligt har den største optur været at skabe albummet sammen, simpelthen.

Så personligt og musikalsk går de positive oplevelser hånd i hånd for 2013?

Jay: – Vi har denne her madkasse af et studie på Vesterbro, hvor vi har været dag og nat i en lang proces. Og det bare enormt fedt at gå hjem derfra og føle, at man har lavet noget virkelig godt. Rigtig mange mennesker spørger os, om det ikke er det vildeste med de store koncerter og shows, hvor folk står og skriger, og jo, det er da dope. Men der, hvor man er allergladest, er lige i det øjeblik efter man har skabt noget musik sammen.

Hvad har været negativt for jer?

Jules: – Det har været ret tyndt med dårlige oplevelser i år.

Jay: – Jeg slog min tå helt hjernedødt meget på et tidspunkt. Det må næsten være dét. Hvis nogle har set vores dokumentar, så vil de også kunne se, at vi har haft nogle bump på vejen. Men det er efterhånden nogle år tilbage nu. 2013 har bare været året med optur hele vejen. Vi har haft vores nedture, men ikke i år. Det har været bagateller og det, vi kalder for luksusproblemer, som "hvad skal vi spise i aften?" Når der ikke længere er nogle kæmpe ting i vejen, som for eksempel, at man ikke har lyst til at gå på scenen, så føles det hele jo pludselig som en leg. Det har været et vinderår.

Hvad har været det sjoveste eller mærkeligste i har oplevet i 2013?

Jules: – Jeg var meget overrasket over den massive opbakning, der var på Grøn Koncert. Jeg ved godt, at Nik & Jay er et folkeligt act på mange måder, med en virkelig bred fanskare, men alligevel så var jeg overrasket over den ekstreme amok og rave, som var der i år. Selvom vi har lavet sommertour i 10 år, så fik den alligevel et ekstra nøk opad i år.

Hvad har været jeres favoritnummer i 2013 og hvorfor?

Jay: – Jeg har lyttet rigtig meget til en fransk kunstner, der hedder Stromae. Ham, der har lavet "Alors On Dance". Han har lavet et nummer, der hedder "Papaoutai", der virkelig får mig til at danse igen. Jeg kan ikke forstå fransk, men jeg fandt ud af, at nummeret handlede om hans far, hvilket jeg synes var ret sjovt. At lave et klubhit om sin far. Og når han så spiller live, så er det nærmest popkunst. Det er stor klasse.

Hvordan ser fremtiden ud i 2014?

Jay: – Om vi laver noget nyt til foråret, ved vi ikke helt endnu. Men vi laver en lang sommertour, måske vores længste til dato, og så har vi nogle ret spændende samarbejder på banen igen i det nye år. Både nogle udenlandske og danske artister. Så må vi se, hvad der kommer ud af det. Vi planlægger ikke særligt langt frem i tiden. Det er vi ikke så gode til. Vi tager helst én dag ad gangen. Nik han bliver bange, hvis man snakker om, hvad der skal ske i næste måned. Hvis man siger til ham "hey, vi har et job i august i 2014", så får han totalt paranoia på. Så vi tager det stille og roligt.


ANNONCE