Færøernes store årlige musikbrag G! Festival er netop afsluttet. GAFFA var med for at tage pulsen på stemningen, musikken og den spektakulære færøske natur højt mod nord.
Fredagen på den færøske G! Festival starter med et forfriskende havbad i det kun otte grader varme nordatlantiske vand og en efterfølgende tur i et af de fire trækar med opvarmet vand, som er opstillet midt på stranden lige over for festivalens hovedscene. En bedre tænkelig start på dagen er svær at forestille sig, og herefter går bussen mod Færøernes hovedstad Thorshavn, hvor der er arrangeret en guidet tur rundt i byen.
Thorshavn er en lille kompakt og grøn by, som huser 15.000 beboere og har en af Europas mest intakte bykerner med over 500 år gamle træhuse. Undervejs besøger vi et topmoderne musikstudie, hvor den færøske musiklegende Robert McBirnie giver en improviseret koncert. Bagefter er der besøg i en færøsk musikbutik, hvor vi får at vide, at der hvert år bliver udgivet omkring 50 nye album med færøsk musik. Imponerende taget i betragtning af, at landet kun huser knap 50.000 mennesker. Udflugten slutter med frokost i det Nordiske Hus, og så går turen tilbage til bygden Gøta, hvor G! festivalen bliver afholdt.
Kuldegys, sug i maven og færøsk magi
Vejret viser sig i dag fra sin bedste side med stærk sol og temperaturer tæt på 20 grader, hvad der er absolut højsommer heroppe på de tågende klippeøer. Efter en hyggelig gril-middag hos værtsfamilien er første musikalske punkt en intim koncert med den færøske stjerne Eivør Palsdottir (billedet). Eivør er selv vokset op i byen, og koncerten foregår i et helt fantastisk træhus med panoramaudsigt til den smukke fjord og de irgrønne klippebjerge. Stuen er tætpakket, og man sidder helt klemt sammen på gulvet, mens der er lavet en lille intermistisk scene i stuehjørnet, hvor Eivør står og synger og skiftesvis spiller på guitar og ukulele, mens der også er blevet plads til en trommeslager og pianist. Hele atmosfæren virker så hyggelig og familær, som det kan blive, og flere af Eivørs gamle venner samt hendes mor og lillesøster (som også synger kor på et par af numrene) er da også til stede under koncerten.
Eivør har en fuldstændig fortryllende stemme og personlighed, og det er umuligt ikke at blive både bevæget og taknemmlig for at overvære denne musikalske seance, som tager os med på en akustisk rejse gennem Eivørs 15 år lange karriere. De smukke og melodiske sange om umulig kærlighed, savn og længsel rammer alle med uformindsket styrke, og når man kigger lidt rundt i lokalet sidder flere med røde øjne og snøftende næser. Det er kuldegys, sug i maven og ren færøsk magi. Efter koncerten går Eivør rundt og hilser på alle, mens der bliver budt på kage og kaffe og færøske specialiteter.
Godt opføftede fortsætter vi ned mod festivalpladsen, hvor danske Nabiha er i fuld gang med at sætte festen i gang på den store strandscene. Koncerten er en ren folkefest, og folk skråler med til Nabihas powersoul og r'n'b-pop, mens hun nærmest ikke fatter, at folk virkelig er store fans af hende heroppe. "Det er første gang, at vi er på Færøerne. Men det det bliver ikke sidste gang!", råber Nabiha, og slutter koncerten af med hittet "Mind The Gap", mens de tykke tågebanker fra de omkringliggende klippebjerge næsten omhyller scenen.
Færøske hip-hop, vikinge-metal og rave-party
Ovre på naboscenen er der hiphop-løjer med dansk/tyske Snowgoons, som med deres old-school hiphop formår at få det helt unge publikum i sving med håndtegn og skørlevned. Duoen varmer op for de færøske helte i Swangah, der rapper på færøsk og får folk til at gå heeeelt amok med deres tunge beats og bastante rim, mens det færøske flag bliver luftet hos publikum, og tusmørket så småt sænker sig over himmlen.
I mellemtiden er aftens hovednavn, færøske Tyr, klar til at angribe scenen i den stride nattevind. Tyr har taget sit navn efter den nordiske krigsgud af samme navn og er kendt for sin vikingeinspirede musik, hvor de for eksempel laver coverversioner af oldnordiske viser i metaludgaver. Bandet lever op til alle forventninger, eller fordomme om man vil, hvor de iført fuld vikingeoutfit og med langt filtret hår gi'r den gas foran det nu ganske fulde og højtråbende publikum, der iklædt færøske sweatere headbanger i takt med musikken. Det er vikingemetal fra Ragnaroks forgård med et twist af soft-metal som Europe, og det er mere underholdende, end godt er.
Så efter en halv times tid går turen ned mod G! festivalens elektroniske scene, der er placeret i en smadret betonbygning direkte ud til en forreven klippe. Her er DJ Buda i gang med et mægtigt udendørs rave-party, der straks leder tankerne hen mod vilde nætter i Berlin. Det kører derudad, og de mange club-kids er både iført glowsticks, dyrekostumer og ansigtsmaling. Herefter forsvinder timerne med at danse rundt og også besøge et lavloftet træhus, hvor der bliver sunget traditionelle færøske sange og danset kædedans, mens midnatssolen stadig lyser den grå nattehimmel op.
Regn, storm, tåge og disco-fest
Lørdagen starter med lettere tømmermænd og en tre timers lang sejl- og fisketur på fjorden. Her viser den færøske natur sig fra sin lunefulde side, da bølgerne går højt, og den nordatlanstiske vind går gennem marv og ben. Kulden og bølgerne får flere af deltagerne til at bukke under med opkast og kulderystelser, og der er ikke meget energi tilbage senere på aftenen til musikprogrammet. Samtidig har vejret skiftet over til kold regn og heftig blæst. Og det viser sig at blive et så stort problem, at festivalen må se sig nødsaget til at lukke hovedscenen på stranden og i stedet presse resten af lørdagens optrædende acts ind på de tilbageværende scener. Det skaber store forsinkelser i musikprogrammet, men færingerne er et trodsigt folkefærd, og det stopper langt fra festen. Tværtimod griner man af naturens kræfter og rykker sammen i ølteltene og ved de overlevende scener.
Hovednavnet lørdag er de amerikanske disco-legender Sister Sledge, som hittede stort i 70'erne med singler som "We Are Family", "Lost In Music" og "He's the Greatest Dancer". Bandet blev dannet i 1971 og her 43 år senere er søsterne så hovednavn på G! festival på Færøerne. På afstand og med fuld krigsmaling ser søsterne ikke en dag ældre ud, end da de startede, så snakken går, om det overhovedet er de orginale medlemmer, som står på scenen. Men den skulle være god nok, og de tre søstre med band får straks skabt en vaskeægte discofest, mens en silende regn falder ned fra de kulsorte skyer og vinden rusker.
På grund af uvejret bliver der ved med at være store forsinkelser, så de islandske drenge i Kaleo går først på kl. 01.30, efter Sister Sledge er færdige. Kaleo har rigtig god vind i sejlene for tiden og er det mest hypede rockband på Island pt. med masser af udsolgte koncerter og store radiohits. De fire unge fyre er sympatiske og energiske og spiller en solid form for rock i stil med Queens Of The Stone Age, Arctic Monkeys og Franz Ferdinand. Sangene er melodiske, men orginaliteten halter, og det ender med at blive lettere ensformigt, selvom det festglade publikum tager rigtig godt imod.
Herefter er det godnat for GAFFAs udsendte, som vælger at gå nogenlunde tidligt i seng denne sidste festivalaften. Lidt dumt fandt jeg ud af næste dag, da journalistkolleger fra både London, Paris og New York storroste danske Baby In Vain for deres sene nattekoncert. Men man kan ikke nå det hele på en festival, hvor musiken spiller fra 12.00 – 04.00 hver dag, og søndag sluttede hele herligheden af med en samlet fiskemiddag på kommunens rådhus. Herefter gik det ud til lufthavnen, hvor der også var store forsinkelser på grund af kraftig tåge, så flyene ikke kunne lande. Men vejret på Færøerne kan man ikke tæmme, og det er også en del af charmen ved det lille rå ø-land i Nordatlanten. I det hele taget kan jeg varmt anbefale en tur til Førøerne, og som festivalfan især et besøg på G! Festival, som alene på grund af den vilde beliggenhed og den utroligt venlige atmosfære er en kæmpe oplevelse værd. Vi ses igen næste år!
