Nyhed

Hvem vinder VM? USO har et bud

Fodbold-VM er lige om hjørnet, men hvem vinder? Vi har spurgt en række musikere.

I dag begynder fodbold-VM i Brasilien, og i den forbindelse har vi spurgt en række musikere, hvem de tror vinder. Vi fortsætter med USO – flere svar følger i de kommende dage.

Hvem vinder VM?

– Spainen har en stærk trup, men jeg mener godt, at Brasilien kan snuppe trofæet, da de viste god form til confederations cup. De virker også som et meget godt sammentømret hold. Det betyder også meget for Brasilien at vinde VM på hjemmebane, så det spiller også en stor rolle. 


Hvem bliver den store profil i år?

– De fleste vil nok vælge Messi eller Ronaldo, men jeg regner med, at en spiller som Neymar viser sine kvaliteter til dette VM. 

Hvad er dit bedste VM-minde?


– Jeg var selv til VM i Tyskland 2006, og det var en fed oplevelse. Men igennem tiden er der to ting, som skiller sig ud. Den ene ting er Robert Baggio fra Italien, som brændte straffe til VM 1994. Det afgjorde finalen det år, og Brasilien løb med trofæet. Det var i det hele taget et fedt VM med profiler som blandt andre Romario. Den anden ting er den gode gamle araber Zidane, som valgte at give Materazzi en skalle i finalen. Han blev efterfølgende udvist… det kunne mærkes, og Frankrig tabte kampen, desværre.

ANNONCE