Stor fotoserie: Se Donkey Sound – landsholdet i reggae

GAFFA siger tusind tak til Brøndby Stadion for lån af lokalitet 

Pharfar, Wafande, Fresh-I, Kaka og Dean Thompson er sammen kendt som Donkey Sound – Danmarks uofficielle reggae-landshold. De turnerer hele denne sommer, sammen og hver for sig, og flere af dem er pladeaktuelle. Derfor har vi interviewet dem og også taget en flot fotoserie, som du kan se i GAFFAs gallerisektion. Her kommer begyndelsen af interviewet:

Da GAFFA ankommer til Brøndby Stadion, er kun et par af drengene fra Donkey Sound på pletten til noget, der ligner aftalt mødetid. Dean Thompson, Kaka og Wafande er forholdsvis parate til at tage en snak, mens fotografen går i gang med forberedelserne til de flotte billeder, der pryder disse sider. Men efterhånden som tiden – og tidsplanen – skrider frem, spreder der sig en stemning af mild panik blandt pr-folkene, for hvor er Fresh-I og Pharfar? Dean, Kaka og Wafande tager det ganske køligt. Wafande viser nogle ret vilde tricks med en bold og kan fortælle, at han har spillet på det franske ungdomslandshold i basketball, samtidig med at han forsikrer GAFFA for, at det faktisk aldrig plejer at være netop Pharfar og Fresh-I, der kommer for sent. Det er ganske atypisk. Alligevel er der et par timer senere ikke skyggen af de to at finde på stadion.

Der bliver lavet et par telefonopkald frem og tilbage, og det viser sig, at Fresh og Pharfar har glemt alt om interview og foto shoot og har været i byen i går begge to. Da Fresh-I dukker op, er stemmen meget rusten, og han har fået et par timers søvn. Han er ydmyg, sød og beklager mange gange overfor både GAFFA og hans Donkey-kammerater, der dog tager det med et smil og ikke viser det mindste antræk til sure miner. Det gælder heller ikke, da Pharfar langt om længe dukker op. Han kom først hjem i morges, har stort set ikke sovet, og på tøjet er der Fernet Branca-pletter, der vidner om en absolut vellykket bytur. Når der skal tages billeder er han fuldstændig på og i femte gear – han insisterer blandt andet på at ligge nederst på billedet her til højre på grund af opstemthed i de nedre dele – "I skal sgu ikke have dolken i ryggen, drenge" – men når, der så er pause, skal Pharfar lige ha' sig en morfar, alt imens Kaka og Fresh-I fyrer op under den ene reggae-smøg efter den anden. Good times i reggae-land!

Var det en god bytur, Pharfar?

– Ja, det var ret skægt. Jeg var af sted med Klumben og Fresh-I på Ruba'dub til 12-års fødselsdag. Det var en god aften, og vi blev vist hængende lidt længe, haha!

Hvordan startede kærligheden til reggae?

Pharfar: – Jeg har altid hørt reggae i folkeskolen. Jeg havde en ven, der havde en storebror, der var vild med reggae, og så begyndte vi også at lytte til det, fordi ham storebroren var vildt sej. Et par år senere var jeg så fuldstændig funk- og hiphopfikseret. Efter gymnasiet skulle jeg ud at rejse og tog til Kenya i tre måneder. Dernede var dancehall og raggamuffin helt vildt populært, og jeg blev totalt fortryllet af det. Da jeg kom hjem, var jeg en omvandrende raggamuffin-prædikant. Sideløbende med det prøvede jeg omkring 1996 at lave noget hiphop, noget pop og noget r&b, men der var ikke rigtig nogen, der bed på noget af det, og det var meget svært at lave aftaler med de amerikanske rappere, jeg gerne ville arbejde sammen med. Så jeg blev træt af det til sidst, og tænkte, at hvis jeg alligevel ikke kunne tjene penge på det, kunne jeg lige så godt bruge min tid på det, jeg allerhelst ville. Og så begyndte jeg at lave reggae på fuld tid, uden tanke på at det skulle blive succesfuldt. Jeg brugte mange år på at blive en dygtig reggaeproducer og på at finpudse min lyd, så da tiden endelig var klar til det, var jeg også klar.

Wafande: – Jeg har altid hørt meget reggae, og det er blevet spillet meget i mit barndomshjem, men da jeg begyndte at lave musik, ville jeg gerne være rapper. Jeg lavede noget meget amerikansk præget.

Er du så full blown reggae-mand nu?

Wafande: – Det vil jeg ikke sige. Jeg nyder virkelig reggae-kulturen, men der er også mange ting, jeg tager afstand fra.

Hvad for eksempel?

Wafande: – Der er meget vold og vrede i moderne jamaicansk reggae, som jeg ikke bryder mig om. Det er meget "fisse, biler og pistoler", og der er også meget had mod homoseksuelle, og det er jo forfærdeligt. Så er jeg nok mere til afrikansk reggae, der er lidt mere positiv og old school.

Læs hele interviewet, hvor Pharfar blandt andet fortæller åbenhjertigt om sin hash-misbrug, i GAFFAs artikelsektion