Nyhed

Bob Marleys drøm lever videre – i kaffe

Hvis Marley havde levet i dag, var det slet ikke sikkert, han var beskæftiget inden for musikbranchen. Hans drøm var nemlig at blive kaffefarmer, og denne drøm føres nu videre af en af Marleys sønner.

Se masser af billeder af Rohan Marleys kaffefarme på Jamaica i GAFFAs gallerisektion

Mange har sikkert spurgt sig selv, hvad Bob Marley mon ville lave i dag, hvis han stadig var iblandt os. Musiker, producer, politiker eller noget helt fjerde? Kun de færreste ved dog, at han havde en drøm om en dag at trække sig tilbage fra rampelyset og blive noget så jordnært som kaffefarmer,

I fodsporene på den drøm har GAFFA fået et eksklusivt interview med en af Bob Marleys sønner, der ikke er involveret i musikbranchen, men som på anden vis hylder sin fars vision og har ført hans drøm ud i livet.


Det drejer sig om Rohan Anthony Marley, der er 41 år og søn af Bob Marley og Janet Hunt. I en alder af kun fire år blev han annekteret af Marley-familien og boede sammen med Bobs hustru Rita Marley, indtil reggaekongens død i 1981. Derefter flyttede han ind hos Marleys mor Cedella Booker. Senere kom han til Miami, hvor Rohan studerede sociologi og sideløbende med studierne fik sig en stor karriere som professionel lineback for Miami Universitys "The Hurricanes". Nogle år senere blev han professionel i den canadiske Football Leagues Ottawa Rough Riders, men i hele sin fodboldkarriere vidste han dybt i sit hjerte, at han en dag måtte vende tilbage til sine familierødder og Jamaica for at fuldføre sin fars drøm om at blive landmand.

Det hele tog sin begyndelse, da Rohan i 1999 købte 52 tønder land på toppen af Jamaicas kendte Blue Mountains, der er en af ​​verdens mest værdsatte kaffeproducerende regioner. I 2007 grundlagde Rohan selskabet Marley Coffee, der er dybt rodfæstet i hans fars kærlighed til landbrug, og for tre år blev selskabet verdensomspændende under navnet Jammin Java Corp.

Rohan er en passioneret iværksætter og visionær som sin far og formår at kombinere kreativitet og forretningssans til at skabe en selvbærende og certificeret økologisk kaffefarm, der har til formål at hjælpe med at bevare jordens naturlige balance. Marley Coffee har oplevet en hurtig vækst på gourmet-markedet takket være de rige og fyldige kaffebønner.


Rohan har selv en urokkelig tro på, at det nytter noget at støtte bæredygtige, økologiske og mindre kaffefarme frem for den mere traditionelle stordrift og fortæller her til GAFFA om Marley Coffee, og hvad kaffen og Marleys musik har til fælles. Først er det naturligt at spørge Rohan om, hvorfor han ikke som så mange andre af sine brødre valgte at gå ind i musikken.

– Min far plejede at sige, at han en dag ville stoppe med at spille musik og i stedet blive farmer. Jeg repræsenterer den anden side af min far og har mulighed for at gøre hans drøm til virkelighed. Under min opvækst følte jeg mig dybt betaget og gennemsyret af den filantropiske ånd, som min far udtrykte gennem reggaemusikken. Jeg vidste, der var noget i mig, der trak mig i retning af at ville gøre noget med mit liv – andet end blot hjælpe mig selv. Marley Coffee er min måde at opbygge en bæredygtig virksomhed på, ikke kun til gavn for mig selv, men også fordi jeg ser en chance for at skabe bedre muligheder for kaffebønder lokalt og globalt. Det giver mig en spændende følelse af, at jeg kan gøre noget åndeligt set, hvor jeg hjælper mennesker og resultatet er et voksende fællesskab bygget på bæredygtighed, fortæller Rohan.

Læs en længere udgave af artiklen med flere detaljer om kaffen og om Rohan Marleys fremtidsplaner med kaffen i GAFFAs artikelsektion


Marley Coffee sælges herhjemme på gaffashop.dk

Læs også mere på drinkmarley.dk

Se masser af billeder af Rohan Marleys kaffefarme på Jamaica i GAFFAs gallerisektion


ANNONCE