Nyhed

Hør koncertaktuelle Jomi Massage remixet af Heidi Mortenson

En stærk kvinde har mikset en anden – hør det på Kvindernes Internationale Kampdag, hvor Jomi Massage også spiller live

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, og det kan man blandt andet fejre ved at høre en stærk musikalsk kvinde, Jomi Massage, remixet af en anden af slagsen, Heidi Mortenson (billedet).

Heidi Mortenson har remixet Jomi Massages "I Will Be Born", et nummer fra Jomi Massages seneste, anmelderroste plade "Primitives", som GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez tildelte fem stjerner under overskriften "Intense, gåsehudsfremkaldende og begavede dødssange". I Mortensons remix bliver nummeret genfødt som et nyt væsen med tunge beats og mørk synth-stemning.

Heidi Mortenson er i finaleprocessen med arbejdet på nyt album, der udkommer til efteråret og bliver opfølgeren til den roste ep "Mørk", der også fik fem stjerner af GAFFA under overskriften "Underkast, overgreb, fragmenterede kroppe, kropsfunktioner. Den slags ting". Ep'en blev indstillet til en GAFFA-Pris i kategorien Årets Danske Kvindelige Kunstner 2012.

Jomi Massage giver i øvrigt koncert i aften klokken 20.30 på Musikscenen i Vanløse. Find billetter via GAFFA Live.


Hør remixet af "I Will Be Born" nedenfor:

ANNONCE