Nyhed

Sivert Høyem til Danmark

Nordmanden kommer til København og Aarhus til maj

Norske Sivert Høyem startede sin karriere som frontmand i bandet Madrugada, der blev dannet tilbage i 1992. Efter stor succes i hjemlandet gik trioen dog i opløsning efter guitaristen Robert Burås' død i 2007. 

Efterfølgende har Sivert Høyem haft succes som soloartist og har i alt udgivet tre soloalbum, hvoraf det seneste var 2011-udgivelsen "Long Slow Distance". Nu kommer nordmanden til Danmark, hvor han den 19. maj giver koncert i Lille Vega og dagen efter, altså den 20. maj giver koncert på VoxHall i Aarhus. Sivert Høyem holdt to koncerter i Danmark sidste år og spillede desuden på Roskilde Festival forrige år. 

Madrugada-frontmanden kommer til Danmark med sit fjerde studiealbum "Endless Love", der udkommer i Danmark 17. marts. Herunder kan du høre singlen "Handsome Savior" fra "Endless Love".


Billetter kan findes via GAFFA Live. 


ANNONCE