Med Ásgeir på Aros – nyt på vej

Lørdag aften gav Ásgeir Trausti en eksklusiv koncert på Aarhus-museet Aros. Koncerten skulle oprindeligt have fundet sted på museets tag, men på grund af fare for massivt regnvejr blev koncerten rykket et par etager ned til varemærket, den store skulptur Boy. 

Om eftermiddagen før koncerten mødtes GAFFA med den berejste og generte islænding, der nærmest har turneret verden rundt non stop med sangene fra den storsælgende debut "Dyrd I Daudathogn".

Senest er turen gået til USA, hvor Ásgeir har spillet en række headline-gigs, samt Asien og Australien. En tour, der har givet vores hovedperson og hans band den værste gang jetlag nogensinde.

– Vi er ret vant til at rejse efterhånden – også store afstande på kort tid. Men tre dage i Australien og tre dage i Japan oven på en USA-tour tog godt nok pusten fra os, haha.

Men er det besværet værd?

– Det er det bestemt. Jeg fornemmer helt sikkert, at jeg så småt er ved at opbygge fanbaser rundt omkring – det er jo ikke sådan, at jeg spiller store steder, men de steder, jeg så optræder, er der til gengæld udsolgt. Men det var fedt i Australien, hvor jeg spillede på en festival. I det telt, jeg spillede, var der plads til omkring 2-3000 mennesker, men der endte med at møde 7000 op, så folk stod i en kødrand rundt om teltet. Det var virkelig en dejlig oplevelse!

Hvad med Japan?

– Der spillede jeg også på en festival. Et virkelig fedt sted, der ligger op ad et bjerg! Der var omkring 10.000 mennesker til koncerten, så det var også helt vildt. Jeg tilbragte et par dage i Tokyo bagefter for at udforske byen lidt, når jeg nu endelig var i Japan, og så skulle jeg interviewes af nogle japanske journalister, der åbenbart havde set min tatovering af en ugle på den ene arm. Så de havde arrangeret, at interviewet skulle foregå på en såkaldt ugle-café, hvor der flyver masser af vilde ugler rundt omkring og sætter sig på gæsterne. Det var lidt svært at koncentrere sig, haha! Jeg er ellers glad for ugler. Der er mange af dem i min hjemby på Island.

Så er der trods alt mere ro her på Aros. Du har jo turneret med de her sange i lang tid efterhånden. Hvordan undgår du at blive træt af dem?

– Det er klart, jeg ikke får samme følelser, når jeg lytter til dem, som i starten. Men jeg elsker stadig at spille dem, og dér er følelserne intakte. Og så er vi gode til at ændre lidt i arrangementerne hist og her, så de holder sig friske for mig og bandet. Vi prøver stadig at forbedre dem.

Nyt på vej

Mens vi begiver os ned af trapperne i Aros for at tjekke udstillingen med Wes Langs værker ud, fortæller Asgeir, at der nok ikke er så længe til, vi får lov at høre nyt fra hans hånd, men ikke i den form, vi måske regner med.  

– I et stykke tid har jeg arbejdet på et projekt sammen med min bror, Steini, som har skrevet en række fantastiske sange, som jeg har været med til at indspille. Men de bliver udgivet under et bandnavn.

Hvad har din rolle været på din brors numre?

– Jeg har spillet synth, guitar og trommer på nogle af numrene, men det er primært min brors og min producer, Guðmundur Kristinn Jónssons projekt. Når det så er sagt har det været virkelig fedt at arbejde på noget andet end mine egne sange, og det bliver en rigtig fed plade, der kommer ud. Han er en dygtig mand, min bror.

Er der noget på vej fra din egen hånd? 

– Ja, det er der faktisk, Vi har været ved at indspille nogle gamle sange, jeg har skrevet for lang tid siden og pudse forskellige versioner af de andre sange af, og tanken er, at de snart skal udgivet i et sæt, hvor man får både den islandske og den engelske version af albummet samt en plade med et par nye indspilninger af nogle af sangene og nogle sange, folk ikke har hørt før. En decideret helt ny plade fra min hånd tror jeg først kommer til vinter næste år – men jeg tør ikke love noget.

Se en række billeder af Asgeirs Aros-besøg i det tilknyttede galleri.