Nyhed

Hør ikke tidligere udgivet N.E.R.D-nummer

Pharrell finder gammel N.E.R.D-sang frem fra gemmerne

I går afspillede Pharrell "Locked Away", lavet af N.E.R.D, en sang, som ikke har været officielt udgivet før nu. Dette skete via Pharrells radioprogram "OTHERtone" på Apple Music. Sangen blev indspillet til albummet "In Search of..." fra 2001, men blev i sin tid frasorteret.

"Locked Away" har en jazz-sound over sig og lettere lukkert vers med en dominerende walking bas, som åbnes i omkvædet med Pharrells lidt mere poppede sound, hvor der blandt andet kommer kor. Det er et nummer, der skiller sig ud fra hovedparten af hiphop-møder-rock-genren, som N.E.R.D. ellers har dyrket igennem årene. Måske en grund til, at nummeret ikke kom ud dengang.

N.E.R.D beståer af blandt andre Pharrell Williams og Chad Hugo, som begge er medlemmer af producer-teamet The Neptunes. De to producere er barndomsvenner, der i de tidligere 90'er valgte at gå sammen om en R&B-firemandsgruppe, som bestod, ud over dem, af Shay Haley og Mike Etheridge og kaldte sig The Neptunes. Efter de havde etableret sig som et producernavn for blandt andre Kelis, Ol' Dirty Bastard og Jay-Z udgav gruppen, minus Mike Etheridge, "In Search of..." i 2001 i Europa som N.E.R.D. I 2002 blev albummet udgivet i en ny, mere rocket produktion til resten af verden. Sidenhen er der yderligere blevet udgivet tre albums: "Fly Or Die" i 2004; "Seeing Sounds" i 2008 og "Nothing" i 2010.


Det nyeste fra gruppen er deres bidrag til "Svampebob – En rigtig landkrabbe"-filmen, som var i biograferne i starten af 2015.

Lyt til "Locked Away" her

Lyt til "Lapdance", et andet N.E.R.D-nummer fra 2002


ANNONCE