Nyhed

MellemFingaMuzik lander stort samarbejde

Stepz og Branco går i blandt andre Michael Jacksons fodspor og fortæller om, hvorfor de har mere til fælles med A.P. Møller end Stein Bagger

I har landet et spændende samarbejde med Pepsi i forbindelse med deres Challange-kampagne, der så vidt jeg har forstået handler om at få folk ud af deres comfort zone.  Hvordan er det kommet i hus?

– Det er sket igennem en ven, som havde et samarbejde med Pepsi. Han hørte, at Pepsi gerne vil arbejde med nogle af landets førende urban kunstnere og anbefalede os. Herigennem har vi fået mulighed for at lave nogle fælles ting med Pepsi, og det er blevet ret fedt.

I spillede på Roskilde sidste måned. Hvordan gik koncerten?


Det var noget af det vildeste. Det var fedt at se så mange mennesker samlet et sted med én fælles interesse. Det er helt klart noget, vi gerne vil prøve igen. Det var ren revolution!

Jævnfør jeres seneste hit og video, på hvilken måde vil I så gerne være mere som AP Møller og mindre som Stein Bagger?

– Stein Bagger er en lille fisk, som endte med at blive spist, mens AP Møller er en stor haj med havet for sig selv.


Rummer sangen en hilsen til S!vas' og Ukendt Kunstners Stein Bagger-sang?

– Nej, det var bare en påmindelse om, at vi har større drømme end Stein Bagger.

Der er en dokumentarfilm på vej om jer. Hvad kan I fortælle om den?


– Ikk' spørg for meget. Den skal ses.

Det må jeg gøre så. Men det er noget med, at I også har nogle udfordringer på vej til jeres publikum. Hvad går de ud på?

– Det går ud på, at vi sender noget ud til vores publikum for måske også at give nogle nye talenter, som ikke har fået mulighed for at blive spottet, en chance.


Har I et album på vej? Sidst vi talte sammen, snakkede I om et fællesprojekt med Gilli og Højer Øye?

– Ja, vi har en dobbelt-ep på vej med hele Molotov Movement.

Hvad har det taget at komme dertil, hvor I er nu?


– Det har taget tid og fokus. Og vi har lært at forstå, hvordan man skal dominere spillet.

Har I overvejet at skrue ned for det anonyme udtryk i takt med, at jeres berømmelse er steget?

– Ja, mere eller mindre. Vi synes måske også, at det er på tide, at publikum lærer en smule mere om os. 


ANNONCE