Under navnet HÔN har Jesper Lidang udgivet et yderst mangefacetteret og poppet solo-udspil
Hej Jesper. Vild plade, du har lavet. Den tror jeg ikke, der var mange, der havde set komme. Hvor kommer HÔN fra?
– HÔN kommer ud af min fascination af breakbeats fra 80'erne og en mere soul'et side af mig. Det, blandet med lidt rock. Det kommer desuden af en lyst til at opløse mit musikalske jeg ud i mange lag og stemmer og ignorere alle uskrevne regler om, hvad man må og bør som musiker og sangskriver. Et forsøg på at være fri.
Albummet har en meget mangefacetteret – og måske endda småskizofren – lyd, med de mange udgaver af din stemme, der hvirvler sig ind og ud af hinanden. Hvad var bevæggrunden for den æstetik?
– Jeg har sådan set bare fulgt min intuition, hvilket for mig er noget af det vigtigste og mest skrøbelige, jeg har: evnen til ikke at tænke tingene til døde, men i stedet handle på mine indskydelser, følelser, mit begær. Det har taget mig lang tid at lære at holde af min egen skrivestil, men sagen er den, at min lyd og min sangskrivning for mig er ret homogen. Det er først, når min familie og venner fortæller mig, at det er ret sindssygt, det, jeg har gang i, at jeg kan se virkeligheden i et andet lys, altså med deres briller. For mig er HÔN popmusik, og numrene på pladen kan høres som enkeltstående singler eller som en samlet – lidt stenet – fest.
Hvordan vil du selv beskrive lyden på albummet?
– Småskizofren, haha, men først og fremmest ret gennemført. Den er et sted mellem rock, hiphop og R&B, tror jeg – et sted mellem Sods og Salt'n'Pepa, hvis det giver mening? For mig bløder den ene stil let op og over i den anden.
Hvad betyder kunstnernavnet HÔN?
– Først og fremmest er HÔN et grafisk udtryk for min musik og ikke så meget andet. Men prøv at billedgoogle det, så sker der ting og sager.
Hvilke temaer bliver taget op på pladen?
– Der er en del oprør mod formen på pladen. Oprør mod ikke mindst min egen kassetænkning. Når jeg nedbryder forståelsen af mig selv som én stemme og i stedet arbejder i mange identiteter på en gang, som jeg føler, jeg har gjort på pladen, må jeg også konfrontere en del angst, mørke og fortabelse på vejen. Følelsen af at være uvirkelig og usammenhængende. Kærlighed er alt for mig – også de mørke sider af den.
De to Rumour Said Fire-plader arbejder med ret forskellige udtryk. Er HÔN næste skridt i din udvikling som sangskriver, eller det det nærmere et sidespring?
– Alt hvad jeg laver er udvikling, tænker jeg, ligegyldigt hvilken hat jeg har på.
Hvordan er sangene opstået?
– Det har været en længere skriveproces, hvor numrene har ændret sig markant både i form og lyd undervejs. Jeg har ikke vidst fra start, hvad jeg havde gang i, men bare købt nogle trommemaskiner og gået i gang. Jeg har øvet mig, både i at agere lydproducer og i at gøre sangene stærkere.
Tager du på tour med HÔN?
– Jeg vil i løbet af sensommeren og efteråret begynde at spille koncerter med HÔN, og jeg glæder mig sindssygt til det.
Og selvfølgelig det oplagte: Hvad har HÔN af konsekvenser for The Rumour Said Fire?
– HÔN har ikke konsekvenser for The Rumour Said Fire. Jeg er bare sådan en, der har flere ansigter.