Reggaekongen runder 70: Hør ti af Bob Marleys største

På denne vinterkolde februar dag ville reggaekongen Robert Nesta Marley, bedre kendt som Bob Marley, være fyldt 70 år, hvis ikke en uhelbredelig cancer havde sat en stopper for hans karriere.

Marley blev født den 6. februar 1945, som søn af en hvid engelsk officer og en sort teenagemoder og debuterede i 1962 som kun 17-årig med singlen "One Cup Of Coffee", men det var først 10 år senere, at Marley fik sit internationale gennembrud.

Gennembruddet kom med gruppen The Wailers og vennerne Peter Tosh og Bunny Wailer, der imidlertid forlod gruppen i 1974, hvorefter Bob Marley fortsatte alene under eget navn. Bob Marley havde den sjældne evne at gøre historierne nærværende for alle mennesker på jorden – uanset hudfarve og sociale status, og med reggaemusikken som sit instrument formåede han mere end nogen anden at bringe reggaemusikken ud til alle fire verdenshjørner.

Marleys sidste ønske var at dø på Jamaica blandt venner og familie, et ønske han desværre ikke fik opfyldt. Bob Marley døde på Cedars of Lebanon Hospital in Miami, Florida tidligt om morgenen den 11. maj 1981. Det siges, at der findes et Marley-nummer til hver tænkt situation i livet, og her er ti af de bedste.

Rastaman Chant

Som en hengiven tilhænger af Rastafari deltog Bob Marley i mange traditionelle trommesessioner, men kun få af dem blev indspillet. Nummeret er med sit rituelle trommespil tro mod Nyabinghi-musikformen, der priser Haile Selassie gennem trommer og meditation. Optagelsen er fra en øvesession i Capitol Records Studio, Hollywood, Californien, den 24. oktober 1973. Bandets mentor Joe Higgs erstattede ved denne lejlighed Bunny Wailer, der på grund af flyveskræk var blevet på Jamaica. 

Get Up Stand Up

Amnesty International har brugt nummeret som deres kendingsmelodi og er oprindeligt skrevet af Peter Tosh og Bob Marley i fællesskab som en opfordring til aldrig at opgive kampen mod undertrykkelse. Optagelsen stammer fra en liveoptagelse på BBC i 1973 med Peter Tosh og Bob Marley på lead vokal. 

I Shot The Sherif

Nummeret med den kontroversielle titel blev oprindeligt skrevet af Bob Marley tilbage i 1974 og blev Eric Claptons første hitsingle i USA senere samme år. Marley indrømmede aldrig, om han faktisk havde skudt sheriffen, da Clapton en dag spurgte ham, men indrømmede dog, at noget af sangen var sand. Han nævnte dog ikke hvilken del. Optagelsen stammer fra det historiske livealbum "Live" fra 1975 optaget i The Lyceum i London. 

No Woman No Cry

Selvom det faktisk var Bob Marley, der skrev nummeret, så valgte Marley som en gestus at kreditere sin nære ven Vincent Ford, der led af uhelbredelig sukkersyge, som sangskriver. Nummeret beskriver Marleys liv i Kingston-ghettoen Trench Town, hvor en anden af Marleys venner, "Georgie" sørgede for at holde bålet i gang, mens Marley og vennerne jammede til klokken 3 om morgenen. Optagelsen stammer fra Roxy Theatre i Los Angeles 1976.  

One Love

Oprindeligt blev nummeret indspillet tilbage i 1965 på det kendte Studio One-pladeselskab, der har betydet lige så meget for reggaemusikken som Motown har for soul. Dengang var det i en up-tempo ska-udgave, men i 1977 genindspillede Marley nummeret og inkorporerede dele af Curtis Mayfields "People Get Ready". "One Love" er efterfølgende blevet en uofficiel nationalsang i Jamaica og afspejler Marleys vision om universel kærlighed. Nummeret er efterfølgende kåret til Song Of The Millennium af BBC og kommer her i en extended 12 tommer-version fra 1984.  

Exodus

Efter mordforsøget i Kingston i december 1976 tog Marley i et frivilligt eksil i London, hvor han i 1977 indspillede albummet "Exodus". Allerede før indspilningen af nummeret havde Marley besluttet sig for titlen, der profiterer over Bibelens fortælling om udvandringen fra Babylon til det forjættede land Zion. Med sine fire takter på stortrommen er nummeret det måske mest militante af Marleys numre gennem tiderne og en opfordring til alle rastaer om at holde fast i visionen om udvandringen til Etiopien. "Exodus" er anerkendt af musikkritikere som et af de største albums gennem tiderne, og Time Magazine udnævnte i 1999 "Exodus" til det bedste album i det 20. århundrede. Optagelsen er fra turneen "Babylon By Bus" fra 1978 med en Marley i topform og med brødrene Carlton & Aston "Familyman" Barrett som den stærkt sammentømrede musikalske drivkraft, der pumper rytmen fremad til den endelige udvandring. 

Jammin'

Til One Love Peace-koncerten i 1978 forenede Marley de to rivaliserende politiske ledere Michael Manley og Edward Seaga på scenen. Marley forsøgte at stoppe de to politiske partiers voldelige kampe, der havde sat Kingston i undtagelsestilstand og bragt mange uskyldige ofre. Til tonerne af "Jammin'" fik Marley de to ledere til at give hinanden hånden, mens Marley sagde: "I just want to shake hands and show the people that we're gonna make it right, we're gonna unite, we're gonna make it right, we've got to unite. The moon is right over my head, and I give my love instead". Dette er optagelsen fra The One Love Peace Concert, den 22. april 1978 på The National Stadium i Kingston. 

Three Little Birds

På samme album som "Exodus" og "Jammin'" stammer dette nummer. "Three Little Birds" blev skrevet af Marley på bagtrappen til 56 Hope Road, hvor Marley plejede at sidde om morgenen, når han ikke var på turné. De tre fugle, som Marley synger om på nummeret var tre duer, der spiste de frø, som Marley tabte, når han rullede sine joints og handler om at møde dagen med godt humør, selvom livet kan være hårdt.  

Is This Love

Under Marleys frivillige eksil i London udsendte han de to album "Exodus" og "Kaya". Kaya havde en mere afslappet og tilbagelænet lyd og adskilte sig en del fra den militante stil, der hidtil havde kendetegnet Marleys musik. Marley modtog kritik for "going soft", men Marley forsvarede sig med, at han også havde en blødere side, og at han ikke kunne kæmpe hver dag. Det kan i sær høres på albummets førstesingle Is This Love, der er den ultimative kærlighedssang. Nummeret blev oprindeligt indspillet med en fuld blæsersektion, der stort set forsvandt under den senere mixning. Senere dukkede de oprindelige optagelser frem, og denne udgave er i et såkaldt "horns mix". 

Redemption Song

Et ekstraordinært akustisk nummer, der som det sidste nummer afsluttede albummet "Uprising", der skulle blive Marleys sidste album, mens han levede. Liveoptagelsen stammer fra hans sidste koncert i Pittsburg den 23. september 1980, mindre end et år før Marley døde. Marley var på dette tidspunkt klar over sin situation, og nummeret står i dag som et afsluttende statement over Marleys karriere. I teksten opruller Marley historien med slaverne, der blev ført fra Afrika til udfrielsen og den endelige frihed, hvor Marley sigende synger "You have to live out the book".