Siamese: Ja, der ER brugt AutoTune – so what

Københavnske Siamese, der før gik under navnet Siamese Fighting Fish, har været i studiet og tilvejebragt et album. Titlen er spartansk nok "Siamese". I den forbindelse fik GAFFA en snak med forsanger Mirza Radonjica omkring det nye album og det ulmende rockopgør på den danske rockscene.

Mange af fordums tider store bands som f.eks. Dizzy Mizz Lizzy eller Rage Against The Machine har også været kendt som "Dizzy" og "Rage" i folkemunde. For københavnske Siamese, der indtil det nye album har heddet Siamese Fighting Fish har man også været vant til at blive kaldt "Siamese" lige siden begyndelsen. Hvorfor kommer skiftet nu, og er man overhovedet enige om den slags i et band som Siamese?

– Det nye Siamese er skåret ind til benet, det forsøger at være mere stilrent og fokuseret. Især på den nye plade. Vi ved, at folk derude kalder os Siamese, og jeg tror også at det er nemmere at forholde sig til, om end mindre finurligt. Vi var ikke 100 procent enige, og det er en irriterende ting at skulle gennemgå som band, men når man er seks mand i et band, så kommer man ud i situationer, hvor flertallets diktatur hersker. Nu må vi se, hvordan folk derude opfatter det – jeg har en tidligere kollega, der konstant minder mig om, at Dizzy Mizz Lizzy gik i opløsning efter de skiftede deres navn til Dizzy. Jeg tror dog næppe, at det sker her, uddyber Mirza.

På det nye, tredje album Siamese har bandet været meget fokuseret på præcis hvordan de ville lyde. Ifølge bandet er der en større fokus på sangskrivningen end albummet "Breathe:See:Move" der blev kåret til det bedste danske hard rock-album i 2012 af GAFFAs anmelder Keld Rud. Dette har også medført, at Siamese fremstår væsentligt mindre metalliske end før, og med en mere poppet tilgang. Med bandets høje ambitionsniveau kunne man fristes til at spørge, om tredje gang er lykkens gang?

Mirza forklarer: – Det nye album er fundamentalt anderledes end alt, hvad vi har lavet før. Vores guitarist Andreas Kruger har skrevet 80-90 procent af kompositionerne. Hvis du synes, at navneskiftet var en omvæltning, så kan jeg ikke begynde at forklare, hvor svært det kan være at omstille sig til en ny arbejdsgang ned i øvelokalet. Før skrev vi sangene sammen, men i sidste ende måtte man som bandmedlem og musiker erkende og anerkende, at vi nu har to personer i bandet, som er deciderede sangskrivere, og at de er blevet virkelig gode til det. Det har gavnet os i Siamese. Det har været en hårdtjent naturlig læring og udvikling, der nok har taget os fem år at finde ud af. Og det siger jeg ikke for at negligere vores to tidligere plader, som har været en fantastisk måde at nå derhen, hvor vi er nu.

Vokalpræstationer til det yderste

Så vidt jeg kan forstå har I haft en ekstern vokal-producer/hjælper indover? Det må da have været en helt anden måde at arbejde for dig som sanger i studiet denne gang?

– Det har først og fremmest været ærefrygtindgydende, hårdt og uvant for en fyr som mig. Som sanger er jeg er vant til at komme ind i studiet med en masse selvtillid og "her-kommer-jeg"-attitude. Denne gang stod jeg over for en kreativ overmagt i form af Grace Tither, der har arbejdet med Deaf Havana, Christopher og mange andre. Ikke alene skulle jeg gøre en masse ting om, som lå på rygraden, jeg fandt også ud af hvordan det er at arbejde med en kreativ person med følelserne helt ud på tøjet. Det var nok de bedste og værste otte dage i mit liv! Men jeg synes virkelig, at resultatet taler sit eget tydelige sprog. Jeg synes, vi har lavet en af de bedste, og i hvert fald mest omfattende vokalproduktioner i dansk hardrock i nyere tid, fastslår Mirza.

I udtaler at "De autencitetsbegreber som rockmusikken sværger til, hang os lidt ud af halsen". Er den nye plade dermed et opgør med den meget traditionelle rolle som især dansk rock hænger meget fast i?

– Det ville ikke rigtig være Siamese, hvis vi ikke tog et opgør, ville det? For mig vil det her album, uanset hvad der sker med det, stå som et opgør mod den selvkonservering og søvndyssende repetition, nogle rockbands udøver i et forsøg på at være "ægte". Der kigges meget bagud i en tid, hvor især rockgenren har brug for at kigge fremad. Jeg har altid betragtet rocken som folkets musik, men jeg synes kun, at vi har distanceret os fra folket de sidste mange år. Hvad angår dette album, så har der ikke været nogen regler eller dogmer i skabelsen. Der er ikke brugt én rørforstærker på pladen, og ja – der ER brugt autotune. So what!

Debat som drivkraft

At Siamese tager et opgør med, hvordan rocken skal lyde, bør ikke komme bag på følgere af bandet. Vokalist Mirza er en aktiv debattør, der ikke holder sig tilbage fra at blande sig i den offentlige debat og puste til ilden. Mirza stod blandt andet bag et debatindlæg hos GAFFA, hvor han efterlyste visioner fra de danske rockbands og efterlyste fornyelse på den danske scene. Dette afstedkom en del modreaktioner og deciderede svinere fra især det traditionelle rockmiljø – der også gik ud over Siamese.

– Da det debatindlæg på GAFFA så dagens lys, blev vi med ét udelukket fra et fællesskab på den danske rockscene. Jeg bebrejder dem ikke. Jeg stak snuden frem og sagde, at rockbands i Danmark ikke var gode nok. Så jeg forstår forargelsen. Det vigtigste var dog, at indlægget var et effektivt wake-up call, hvis du spørger mig. Folk stod tættere sammen, og nogle af de gamle travere vågnede, og den danske rockscene fik opmærksomhed fra de store, etablerede medier. Mr. Rock himself - anmelder Steffen Jungersen (BT, steffenjungersen.dk, red.) - gik ind i et forsvar, det samme gjorde de danske medier med overskrifter som "Rocken er ikke død". Og Martin Jensen fra High Voltage har startet Rock Awards, hvilket jeg har den dybeste respekt for.

– Vi har brug for sådan type initiativer og folk, der handler.For mig personligt har det haft konsekvenser. Det var forventet. I dag er der rockbands i Danmark, som nægter at spille med os til forskellige arrangementer, der er spillesteder, der nægter os sceneplads, og jeg er en enkelt gang kommet i håndgemæng med en person, som ikke var enig med mig. Jeg får dårlig samvittighed hvis Morten, Christian, Andreas, Joakim og Rasmus (de andre Siamese-medlemmer, red.) skal stå til regnskab for en udtalelse, jeg er kommet med. Der er dog aldrig nogen af dem, der har bedt mig om at stoppe. Jeg er heldig at være i band med de drenge, fastslår Mirza med et smil.

Selvsmagende band eller ej?

Bandet er blevet flittigt debatteret på nettet, hvor især deres opførsel og entré på scenen til GAFFA-Prisen i 2012, afsted kom en del sure miner. Er det en bevidst strategi?

– På min tidligere arbejdsplads hang der et indrammet Politiken-interview med Lemmy. Overskriften var "Vi er blevet så skide bange for at være skandaløse." Som menneske taler det ekstremt meget til mig. Vi er et selvpromoverende band, og det synes folk er nederen. Men det er alle bands. Måske er folk bare lidt sure, fordi vi er så gode til det. Hvad GAFFA-Prisen angår, så står den dag som et af de vigtigste og sjoveste for os. Jeg synes ikke, at min opførsel skal være underlagt folk bag et anonymt brugernavn på GAFFA, eller hvor de nu skriver. Vi er, som vi er, og jeg gider ikke være en undskyldning for mig selv og pakke tingene ind, for ikke at træde på folks fine fornemmelser. Slet ikke i en tid, hvor folk kan blive oprørte over Pyrus og hans racistiske flødeboller.

– Hvis folk oprigtigt mener, at vi på en eller anden måde "snød" os til GAFFA-Prisen så må jeg bare sige, at de tager fejl. Og fuck dig i øvrigt. Vi var oppe imod to bands, som havde eksisteret i meget længere tid end os, og havde opbygget kæmpe fanskarer over hele verden. Og selvom vores album blev udnævnt til at være det bedste hardrock-album det år af GAFFA, så tror jeg i sidste ende, at vi vandt den pris, fordi vi var dem, der allerhelst ville vinde den. Sådan er det i publikumsafstemninger, fastslår Mirza selvsikkert.

En lyd mellem to stole

Med den nye lyd på det tredje album har I lidt den ene fod i metallejren, en anden fod i den nyere unge rocklejr, mens den tredje fod (??) peger I en mere poppet retning, hvor I også har fat I et lidt mere bredt, knap så undergrundsagtigt publikum. Føler I jer selv som en del af et særligt musikmiljø i Danmark?

– Jeg føler, at Siamese er en del af et helt særligt musikmiljø i Danmark. Pt. Er vi et kollektiv på seks bands – og vi bliver flere – der kigger mod England, og hvad de har gang i derovre. Det er yngre rockbands med en bred og spændende appel. De sælger billetter og bliver spillet i radioen. Vi prøver at få denne form for rockmusik lidt tættere på folk i Danmark, men først og fremmest forsøger vi at bryde med rockboblen i Danmark. Måske er det håbløst, men i det mindste gør vi sammen et helhjertet forsøg.

GAFFAs anmelder Keld Rud er i øvrigt godt tilfreds med albummet "Siamese", som han tildeler fire stjerner under overskriften "Nyt navn, samme melodiske rockkvaliteter".

Siamese tager på en længere dansk turné i forbindelse med deres nye udgivelse, hvor de besøger følgende byer:

13/02 – Templet, Lyngby

20/02 – Musikhuzet, Rønne

27/02 – Kulturfabrikken, Nykøbing F.

28/02 – Huset, Nakskov

06/03 – Paramount, Roskilde

14/03 – Ungdommens hus, Fredericia

20/03 – Harders, Svendborg

21/03 - Rockstjernen, Herning

27/03 – Backstage, Århus

28/03 – Baghuset, Ålborg

02/04 – Walthers Musikcafé, Skanderborg

10/04 – Sønderborghus, Sønderborg

11/04 – Bygningen, Vejle

16/05 – Beta, København

16/05 – Beta, København

Se musikvideoen til "Tomorrow Never Dies" fra det nye album.