Nyhed

Paper Tigers tager på stor turné

Den anglofile gruppe udgav sidste år deres debutalbum, og nu tager de hele Danmark rundt. Se videohilsen her.

I november sidste år udgav Paper Tigers deres debutalbum "Head Over Heels", og nu tager gruppen på en omfattende 13-datoers Danmarksturné, hvor de kommer vidt omkring i landet. Se turnédatoerne her forneden samt en videohilsen fra gruppen.

"Endelig er vi klar til at høste frugten af flere års arbejde. Vi har og vil altid være et liveband med stort L. Men i kontrast til tidligere turneer, skal vi ikke længere ud og overbevise koncertgængeren om, at vi er noget værd. Vi skal ud og leve op til alle de gode anmeldelser albummet har fået, alt det momentum den har medført, og alle de forventninger den har skabt. Vi skal ud og vise hvad vi er værd. Og det er vi sikre på, at vi er i stand til," udtaler Max Hoffmeyer (keys) fra Paper Tigers, og fortsætter: "Vi glæder os vildt meget til nye eventyr i de dele af landet, vi hidtil ikke har haft mulighed for at besøge, men også til gensyn med de byer og spillesteder, hvor vi før har haft et blast."

I september sidste år spillede Paper Tigers på Newbees Festival i Aarhus, og her var debutalbummet endnu to måneder forude. Det forhindrede dog ikke gruppen i at overbevise GAFFAs Christian Voldborg Andersen, der prompte kvitterede med fem stjerner under den sigende overskrift: "Anglofile rock 'n' rollere giver dansk rock et længe ventet spark i røven."


Paper Tigers udkom så med "Head Over Heels" i november, og den blev flot modtaget af den danske presse. GAFFA kvitterede med fire stjerner og skrev: "Paper Tigers strutter af en ikke ueffen rockenergi, og sammenspil og spilleglæde kan der ikke sættes en finger på."

Billetter er i salg og kan skaffes via spillestedernes hjemmeside og GAFFA Live her

Drengene kan dog nok bedst selv fortælle, at de skal på turné. Det kan du se i videoen herunder, og du kan finde samtlige turnédatoer helt forneden:

TURNEDATOER:


06/02 – Culthus, Nykøbing Falster
18/02 – Fatter Eskil, Aarhus
19/02 - Det Bruunske Pakhus, Fredericia
20/02 - Kansas City, Odense
21/02 – TBA, Svendborg
27/02 – Mantziusgården, Birkerød
28/02 – Viften, Rødovre
20/03 – Paletten, Viborg
26/03 – TBA, Kolding
27/03 – Konfus, Esbjerg
01/04 – Loppen, København
09/04 - Café Ciffy, Hjørring
10/04 – TBA, Frederikshavn


ANNONCE