Zulu varmer op til sæson 3 af Sjit Happens med ny musikvideo
Den danske sitcomserie "Sjit Happens" indleder sin tredje sæson den 2. februar i år, men allerede nu begynder festlighederne i en ny musikvideo til nummeret "Det hva' der sker", der er skrevet og indspillet af rapgruppen Vild $mith.
I videoen medvirker hele skuespillerholdet fra serien i en vild fest med en masse fans af serien, der medvirker som statister. Videoen minder om et komprimeret afsnit af serien med en tår over tørsten og tåkrummende pinligheder. "Bræk på min' bukser, det' hver weekend" rapper Vild $mith, men med en streetagtig ligegyldighed, for; nåh ja, sjit happens.
Der er ikke sparet på noget, og midt i det tætpakkede lokale dukker Stig Rossen op. Hvad han præcist laver der, må man se sæson 3 af serien for at få afklaret. Man kan i øvrigt glæde sig til at se Danmarks mediedarling Medina i rollen som RUC-studerende i de første par afsnit.
Du kan se festen her: