Nyhed

Hør: Florence + the Machine ude med nyt uptempo nummer

Den Roskilde-aktuelle rødtop slipper endnu en teaser forud for det kommende album How Big, How Blue, How Beautiful

Florence Welch, den rødhårede frontkvinde for Florence + the Machine, slap endnu et nummer fra sit kommende tredje udspil i BBCs Radio 1 Show med Annie Mac i går aftes.

Nummeret "Delilah" følger trop på de tre allerede tilgængelige numre "What Kind of Man", "St Jude" og "Ship To Wreck" fra albummet "How Big, How Blue, How Beautiful" der udkommer 1. juni.

Der ligger foreløbigt to fine albums i Florences bagage, debuten "Lungs" samt den seneste "Ceremonials" tilbage fra 2011. Dengang gav GAFFAs anmelder Erik Barkman 4 stjerner med ordene "Florences lyd er om muligt blevet større".


Welch og hendes maskine kan opleves på den ikoniske Orange Scene torsdag aften på årets Roskilde Festival, hvor GAFFA på det varmeste anbefaler dig at kigge forbi i vores guide til 11 essentielle til Roskilde.

Lyt til den uptempo "Delilah" nedenfor:


ANNONCE