Nyhed

Pete Townshend fylder 70

Manden der ville dø, før han blev gammel, fylder i dag 70 år

I dag fylder The Whos guitarist og sangskriver Pete Townshend. Han voksede op i det østlige London og havde en barndom præget af alkoholiske forældre og en grænseoverskridende mormor, der ikke tillod ham noget privatliv. Dette skabte en ung vred mand, der i 1964 gik sammen med sanger Roger Daltrey og bassist John Entwistle og skabte rockhistorie, da de dannede The Who.

Townshends vrede blev kanaliseret i musikken og i 1965, efter at have rekrutteret trommeslager Keith Moon, var de klar med debutpladen "My Generation".

De efterfølgende otte år udgav de en strøm af indflydelsesrige plader som "A Quick Qne", "The One Who Sell Out", den sammenhængende fortælling og såkaldte rockopera "Tommy", livealbummet "Live At Leeds", "Who's Next" og endnu en rockopera, "Quadrophenia". De følgende plader bærer dog mest præg af bandets stofmisbrug, der i 1978 kostede Keith Moon livet.


Med punkens død i beyndelsen af 80'erne følte Townshend selv, at bandet havde udspillet sin rolle, og at han ikke længere var visionær. The Who sang på sidste vers, og i 1982 udgav de "It's Hard", deres sidste plade i mange år. Bandet splittede efterfølgende, og Townshend fandt arbejde på et forlag, hvor han arbejdede frem til 1989. Undervejs havde bandet dog adskillige reunions, hvor de i 1985 spillede til Live Aid på Wembley Stadion i London, og tre år senere spillede de igen til Brit Awards på Royal Albert Hall.  

De har siden fundet sammen igen, om end John Entwistle døde af en overdosis kokain i 2002, og i 2006 udgav de deres seneste studieudgivelse "Endless Wire". Om end de ikke har udsendt noget siden, har de turneret meget og er netop for tiden på turné med deres "The Who Hits 50!"-turné. Gruppens seneste koncert i Danmark var på Roskilde Festival 2007.

Pete Townshend har desuden udgivet syv soloalbum i perioden 1972-1993, og i 2012 udsendte han selvbiografien "Who I Am".


Nyd The Who med "The Kids Are Alright":

 

 

 


 

 

 


ANNONCE