Det er netop blevet offentliggjort, at det kommende album er på vej i trykken
2015 har været et godt år for Wangel. Hans første single "Seoul" blev i starten af året P3's Uundgåelige, og siden da er han blevet spillet over 1000 gange i radioen. I april udkom hans debut-ep "Eternal History", fulgt af en række koncerter sommeren over, blandt andet på Spot Festival og på Roskilde Festival. I oktober kulminerede det med en udsolgt koncert i Vega.
Wangel er på vej med sit debutalbum i fuld længde, som netop er gået i trykken. I den forbindelse har han annonceret en forårsturné, der starter den 19. marts i Ringsted. Her vil han præsentere sit nye materiale, blandt andet sangen "On Doing Wrong".
Wangel siger om den kommende forårsturné:
"Jeg er virkelig begyndt at nyde at optræde med min musik og det vil jeg gerne vise folk. Jeg glæder mig meget til den her forårsturné og til at spille de nye numre. Jeg er spændt på at høre og se folks reaktioner, fordi det betyder alt".
Wangel: Danmarksturné 2016
19/3 - Metromusik, Ringsted
25/3 – Stars, Vordingborg
26/3 – Gimle, Roskilde
1/4 – Fermaten, Herning
2/4 – Walthers, Skanderborg
8/4 – Kulturmaskinen, Odense
9/4 – Konfus, Esbjerg
15/4 – Von Hatten, Randers
16/4 – Bygningen, Vejle
21/4 – Manziusgården, Birkerød
22/4 – Forbrændingen. Albertslund
23/4 – Pumpehuset, København
Se Wangel optræde med nummeret "On Doing Wrong" her: