En pige med tofarvet hår er i fokus i den nye video
I mandags afslørede Sia, at hendes kommende album "This is Acting" udkommer den 29. januar. Hun har netop offentliggjort videoen til "Alive", som er den første single fra det kommende album. Selve singlen udkom i slutningen af september. I videoen ser man en lille pige, der øver sig på kampsport, iført en sort og hvid paryk i stil med Cruella De Vil fra "101 Dalmatinere".
Som sædvanlig optræder Sia ikke selv i videoen. Videoen både ligner og adskiller sig også fra Sias andre videoer. Den ligner hendes andre videoer, fordi der er fokus på enkelte personer i et simpelt setup, mens den adskiller sig ved, at det ikke er en anden ung pige, Maddie Zeigler, der spiller Sia, som hun gjorde i "Elastic Heart" og "Chandelier".
Sangen "Alive", der oprindeligt var skrevet til og sammen med Adele, var skrevet fra Adeles perspektiv. Nu synger Sia den så fra et andet perspektiv.
Det kommende album udgøres udelukkende af sange, der oprindeligt var skrevet til andre musikere.
Om Sias kommende album siger hun selv: "Titlen "This Is Acting" har jeg valgt, fordi det er sange, som oprindeligt er skrevet for andre, så jeg har ikke tænkt 'Det her vil jeg sige med mine sange'. Det er nærmere lidt skuespil, det er sjovt".
Se videoen her: