Nyhed

Video: USOs føljeton fortsætter med voldsomt opgør

Det unge par Micky og Cookie står over for en voldelig konfrontation

Den aarhusianske rapper USO udgav i starten af september ep'en "Vi Er Så Fine". I dag udkommer videoen til sangen "Dem Som Vi Elsker", som er den tredje video i føljetonen om det kriminelle par Micky og Cookie, der leder tankerne hen mod Bonnie og Clyde.

I musikvideoerne til henholdsvis "Vi Er Så Fine" og "Har Mig Selv" følger man det kriminelle par Micky (Thomas Ernst) og Cookie (Marie Boda), fra de røver en kiosk, til de stjæler et værdifuldt maleri. Lejemorderen Mr. Rabbit (Sigurd Le Dous) er dog lige i hælene på parret, og i den nye video indhenter han dem, og det bliver en noget voldelig affære.

På nummeret "Dem Som Vi Elsker" synger en kvindestemme i det poppede omkvæd om, at dem vi elsker, der går bort, bliver gemt, men ikke glemt. Også denne video slutter med en "fortsættelse følger", så det er ikke det sidste, vi ser til det kriminelle par.


Se den voldsomme video her:

ANNONCE