Nyhed

Baal tager på jubilæumsturné

Debutalbummet Sensorama fylder snart 20 år, og det fejres med en række jubilæumskoncerter

I begyndelsen af 1996 udgav danske Baal deres debutalbum, den teatralske rockplade "Sensorama". Albummet høstede masser af fem-stjernede anmeldelser, Grammy-nomineringer, solgte 25.000 cd'er, og pladen blev opført live over hele landet. 

I januar 2016 fejrer Baal så debutens 20 års jubilæum med 11 koncerter rundt i landet, hvor hele albummet spilles live i sin fulde længde.

Samtidig genudgiver Warner Music albummet på dobbelt-vinyl, da det kun tidligere har været udsendt på cd. Som ekstramateriale vil der også være liveoptagelser fra sidste års comeback-turné. Udgivelsen af vinylen er sat til medio januar.


Baal har stadig et godt live-renommé, og ved deres seneste koncert på VoxHall, i september 2014 – hvor mange af numrene fra debutalbummet blev spillet – fik de da også seks stjerner af GAFFA.

Baal er: Bjørn Fjæstad (vokal), Henrik Sten Melander (keyboard, kor), Troels Skjærbæk (bas, kor), Morten Lundsgaard (guitar) og Kenny Andy (trommer), og de spiller følgende steder:

22/01 Pavillionen, Grenå


23/1 Harders (Harmonien), Svendborg

28/1 Maskinhallen, Frederikshavn

29/1 Godset, Kolding


30/1 Tobakken, Esbjerg

3/2 Sønderborghus, Sønderborg

5/2 VoxHall, Aarhus


6/2 Posten, Odense

11/2 Amager Bio, København

12/2 Fermaten, Herning


13/2 Skraaen, Ålborg

Billetter til koncerterne kan findes via GAFFA Live 

Se musikvideoen til "Bubble Fake" fra debutalbummet:

ANNONCE