Nyhed

Se stemningsfyldt sommervideo fra Barbara Moleko

Videoen til Tag Min Hånd er et flashback til sommerens koncerter

Barbara Moleko har haft en tætpakket koncertkalender denne sommer med adskillelige festivaler og Grøn Koncert. De mange optrædener er nu blevet kogt ned til en stemningsfuld musikvideo til sangen "Tag Min Hånd", som du kan se herunder. 

Videoen er en dokumentarisk sammstykning af små klip af Moleko bag og på scenen til små og store koncerter med alt, hvad der hører til af opvarmning, interviews, nervøsitet og spilleglæde.  

"Vi har spillet os varme hen over sommeren. Vi har lagt meget i at skabe et univers. Jeg håber, man kan høre, at vi har stepped vores game up. Det er vigtigt for mig, at der er en udvikling i mine evner," fortæller Barbara Moleko. 


I aften optræder Moleko i Vild Med Dans, inden hun fortsætter sommerens succes med en efterårsturné. 

Tour-datoer efteråret 2015:

09/10 Toldkammeret, Helsingør
10/10 Musikhuset, Slagelse
14/10 Sønderborghus, Sønderborg
15/10 Horsens Ny Teater, Horsens
16/10 Fermaten, Herning
17/10 Store Vega, København
29/10 Portalen, Greve
30/10 Train, Aarhus
12/11 Tobakken, Esbjerg
13/11 Skråen, Aalborg
14/11 Posten, Odense

ANNONCE