Nyhed

Video: Hitmageren Thøger Dixgaard på ørkenvandring på Anholt

Den unge sangers iPhone havner i et glas mælk i ny video

Efter de to store radiosingler, "Former" og "Blød indeni" samt en ep-udgivelse tidligere på året, er den eftertænksomme Dixgaard klar til at følge op med tredjesinglen "Tæt På".

Thøger Dixgaard åbner atter engang for sine personlige beretninger og deler ud af sin ærlighed og velkendte r'n'b-lyd på den nye single "Tæt På". Inspireret af de spørgsmål, der kan flyve gennem hovedet, første gang man møder en pige, skildrer "Tæt På" den hårfine grænse, der kan være mellem lysten til at lukke personer ind i ens liv og frygten for at binde sig.

Med hjælp fra hukaos-legekammeraten Rasmus Rørbæk og musiker-kollegaen Anya tager Thøger Dixgaard en tur til ørkenen på Anholt i den spritnye video til "Tæt På", hvor historien om en mands rejse væk fra den virkelige verdens civilisation udspiller sig.


Thøger Dixgaards ep "OK", hvor "Tæt På" stammer fra, fik fire stjerner af GAFFA, og fik følgende ord med på vejen:" Dygtig artist med lækker lyd byder på numre, der godt kunne bruge en lille opstrammer i formen".

Thøger Dixgaard giver i oktober tre koncerter i København, Odense og Aalborg.

8/10 – Thøger Dixgaard/Louis Rustum tur - Lille Vega


9/10 – Thøger Dixgaard/Louis Rustum tur - Posten - Odense

10/10 – Thøger Dixgaard/Louis Rustum tur - Studenterhuset – Aalborg

Se videoen til "Tæt På" her:

ANNONCE