Nyhed

Battles kommer til Danmark

Den amerikanske eksperimental-trio gæster hovedstaden

Den amerikanske eksperimental-rocktrio giver koncert i DR Koncerthuset 21. september.

Battles beskriver sig selv som et ørige samlet af en unik kombination af kunst, eksperimenter og teknologi med fokus på originalitet. Eksperimenterende originalitet kan man finde masser af på deres seneste album "La Di Da Di", der uden vokalbidrag står tilbage 100 procent instrumentalt. Vokalbidrag var ifølge GAFFA anmelder Rune Schlosser ikke nødvendigt, og han gav albummet fire stjerner – hele hans anmeldelse kan læses her

Dave Konopka, Ian Williams og John Stanier udgør tilsammen nu Battles, efter at guitarist og forsanger Tyondai Braxton forlod gruppen tilbage i 2010. Trioen har siden rettet fokus mod dem selv og udfordret deres egne ideer om, hvad Battles er - og på deres tredje album, som udkom sidste år, har de fremmanet et svar i form af det kritikerroste "La Di Da Di".


Lydbilledet på albummet fremstår aggressivt, harmonisk, kaotisk og utroligt fængende – og der er lagt i kakkelovnen til en oplevelse, når Battles gæster DR Koncerthuset. Billetter til koncerten kan købes nu via GAFFA Live.

Varm op til koncerten med en sang fra deres nye album:


ANNONCE