YouTuber Anthony Vincent laver endnu et humoristisk 20 style-cover
Anthony Vincent er en YouTuber, der har opbygget en stor fanskare på hjemmesiden med sine "20 styles covers" – covers af kendte sange, sunget med vokalen imiteret fra tyve forskellige kendte sangere. Vincent har lavet covers af alt fra Adele til Eminem og Katy Perry, hvoraf hans video af sidstnævnte er blevet set mere end 19 millioner gange på YouTube.
Nu har han hoppet med på Pokémon-bølgen og har lavet et af sine populære, genreskiftende covers af tema-sangen til det populære fænomen. Med blot ti sekunders mellemrum skifter Vincent sang-stil fra 90'er-idol til 90'er-idol, indtil han når op på hele tyve styk. Mellem de fortolkede kunstnere giver han den blandt andet som Aqua, Cher, Marilyn Manson, Destiny's Child og Radiohead – hvem han alle rammer med imponerende præcision.
Den underholdende video kan ses nedenfor.